Hej Ida
Først vil jeg bede dig svare på følgende:
- Hvilken specifik Lenovo Yoga har du?
- Virker det at benytte en normal mus på din pc?
- Bemærkede du om fejlen opstod efter en opdatering, software installation eller andet?
Jeg vil anbefale dig forsøge at gennemgå fejlfinding. Du trykker på Windows-knappen + I for at åbne Indstillinger. Herinde indtaster du Fejlfinding og går til Vis alle. Du bør nu finde et fejlfindingsværktøj for Hardware og enheder. Jeg vil bede dig køre denne.
Hvis du stadig oplever samme fejl, så vil jeg anbefale at du kontakter producenten af din pc og forhører dig om hvorvidt de har en opdateret driver.
Jeg ser frem til at høre hvordan det går. Sig endeligt til hvis du har andre spørgsmål.
Hav en dejlig dag.
Mvh
Runa