Hej Ove,
Jeg har nu modtaget svar fra vores produktspecialister.
Efter flere brugere oplevede problemer med Grupper på Personer-siden, er siden blevet ændret.
Du kan nu se grupperne i selve listen med kontakter i stedet for at skulle klikek på "Alle" først. Grupperne skulle være lette at finde, da ikonet for gruppen er gråt med tre personer i.
Efter du har klikket på en gruppe, skal du klikke på Rediger i menulinjen. Fra denne side kan du gøre følgende:
- Ændre gruppenavnet ved at indtaste det ønskede navn i feltet Gruppenavn.
- Tilføje kontakter til gruppen ved at indtaste navnet i Tilføj medlem feltet og vælge fra listen, som vises.
- Fjerne kontakter fra gruppen ved at klikke på X'et ud for personens navn.
Når ønskede ændringer er lavet, kan du klikke på Gem knappen for at gemme ændringerne.
Hvis du oplever problemer med ovenstående, er du velkommen til at vende tilbage, så vi kan hjælpe dig videre.
Med venlig hilsen,
Malene