WordMat er et tilføjelsesprogram. Har din ven med samme problem også installeret WordMat?
Hvis I begge har installeret WordMat, kan problemet være deri.
Så vidt jeg kan se på https://wordmat.codeplex.com/, er seneste version af WordMat fra 5. oktober 2015, version 1.10. Er det den version, du har installeret? Hvis ja, er dit problem opstået på det tidspunkt, hvor det blev installeret?
Ud over, at problemet kan være, at makroen ikke kan findes, er det tænkeligt, at dine sikkerhedsindstillinger er det, der giver problemet (som fejlmeddelelsen også nævner). Prøv følgende:
1. Vælg Filer > Indstillinger > Center for sikkerhed og rettighedsadministration.
2. Klik på knappen Indstillinger for Center for sikkerhed og rettighedsadministration.
3. I dialogboksen, som åbnes, vælg Indstillinger for makro i venstre side.
Der er 4 radioknapper i dialogboksen. Hvilken af dem er valgt?
Bemærk: Hvis du kan arbejde videre normalt, efter at du har klikket OK i dialogboksen med makro-fejlmeddelelsen, vil der sikkert ikke være noget problem i det, medmindre den makro, der ikke kan findes, skulle lave noget uundværligt. Problemet bør selvfølgelig løses.