Det lyder til, at du bruger almindelige bindestreger til dine manuelle orddelinger. Så vil du få det resultat, du beskriver. Hvis du i stedet bruger bløde bindestreger, vil disse bindestreger kun blive vist, når der er behov for orddeling sidst i en linje. Bløde bindestreger er dog synlige, når formateringsmærker er vist (Ctrl+Shift+8) – ser du som en lille bøjet streg (https://www.thedoctools.com/wordtips/tips-om-formateringsmaerker-i-word/).
Tastaturgenvej til at indsætte en blød bindestreg: Ctrl+bindestreg
Kan også indsættes via fanen Indsæt > Gruppen Symbol > Flere symboler > fanen Specialtegn > Blød bindestreg.
Du giver måske dig selv en masse unødigt ekstra arbejde ved at håndtere al orddeling manuelt, når du godt vil tillade orddeling. Hvis du bruger automatisk orddeling, kan du vælge i stedet at hindre orddeling i ord, hvor du konstaterer forkert orddeling (det vil nok være ganske få steder i forhold til de korrekte). Se forklaring i min artikel her: https://www.thedoctools.com/wordtips/automatisk-orddeling-hindre-orddeling/
Hvis du fortsat ønsker at bruge manuel orddeling, kan du nok med fordel bruge en funktion i Word til hjælp. Sæt orddeling til Ingen (fanen Layout > Orddeling > Ingen). Når du er klar til orddeling, så vælg fanen Layout > Orddeling > Manuelt. Så vil Word forslå orddeling et for et i de ord, hvor det er aktuelt, og du kan klikke ja eller nej til de enkelte steder, Word foreslå, eller du kan selv klikke et sted, hvor ordet må deles og klikke ja. Word indsætter bløde bindestreger, når du bruger den metode.