Målrettet it-uddannelse skal bane vejen for fremtidens unge entreprenører
I Danmark har vi både kompetencer og stort potentiale, når det kommer til at skabe it-løsninger. Men det kræver målrettet uddannelse, hvis vi vil klæde danske unge optimalt på i kampen om fremtidens arbejdspladser, som kræver stadig større teknologisk indsigt og praktiske it-kompetencer. Derfor samarbejder Microsoft med non-profit-organisationer om at uddanne unge til fremtidens arbejdsmarked.
Microsoft har startet det globale initiativ YouthSpark for at skabe nye muligheder for unge inden for områderne uddannelse, jobs og entreprenørskab. Målet er at nå ud til 300 millioner unge verden over inden udgangen af 2015 – og YouthSpark har i sit første år hjulpet over 100 millioner unge, heraf over 22,3 millioner unge i EU.
I foråret deltog 24 unge danskere i Innovate4Good i Stockholm.
Entreprenørskab skal ind i undervisningen
I Danmark samarbejder Microsoft med Fonden For Entreprenørskab – Young Enterprise (FFE-YE), der arbejder for at udbrede entreprenørskab og innovation i det danske uddannelsessystem. Samarbejdet skal fremme entreprenørskab gennem teknologi – og et område med særligt stort potentiale er udviklingen af nye apps.
”Med YouthSpark-programmet har Microsoft dedikeret sig til at skabe muligheder for unge mennesker. Det gør organisationen til en ideel partner for os,” siger Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab.
Som led i samarbejdet vil Microsoft og FFE-YE i det kommende år nå ud til mere end 4.000 elever og 160 lærere, og af dem træne 2.500 unge og 70 lærere bl.a. ved at afholde specifikke innovation-camps og uddannelses-sessioner.
”De unges kompetencer skal styrkes gennem uddannelse, så de står stærkere til at træde ind på fremtidens arbejdsmarked, og det gør vi i høj grad ved at integrere entreprenørskab i undervisningen. Vi skal vise de studerende og underviserne på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, at det slet ikke er så svært at gå til. Derfor er det også vigtigt med opbakning fra erhvervslivet,” siger Christian Vintergaard.
Arrangementerne løber af stablen i efteråret 2013 og du kan læse mere om dem her og her.
Innovations-camp hos Microsoft Danmark
Allerede i dag, onsdag den 25. september, deltager omkring 60 elever og 10 lærere i en Innovations-camp i Microsofts danske hovedkvarter i Hellerup.
”Som forbrugere har unge i dag kendskab til smartphones, tablets og pc’er. Derfor er det naturligt for Microsoft at være medleverandør af den it-viden og de værktøjer, der gør dem i stand til også at arbejde professionelt med it-teknologi og omsætte deres ideer til handling,” siger Anette Nørgaard, der arbejder med uddannelses- og iværksætterprogrammer hos Microsoft, herunder DreamSpark og BizSpark.
60 elever deltager ved Innovation-campen i Hellerup i dag . Eleverne kommer fra gymnasier i København, Nordsjælland, Holbæk og Aarhus.
”Vores innovations-camps, som den vi afholder i dag, skal give de unge kompetencer indenfor app-udvikling og iværksætteri – konkrete evner, som kan skaffe dem et job eller inspirere dem til at starte deres egen sociale virksomhed senere i livet.”
I foråret sendte Microsoft desuden 24 danske unge til Stockholm for at deltage i en Nordisk Innovate4Good event, der også var en del af YouthSpark – se mere i videoen nedenfor:
[View:https://www.youtube.com/watch?v=pikJ5jSTtZc]
Du kan læse mere om Microsofts globale YouthSpark-resultater i initiativets første år her – og se spændende facts i infografikken herunder.
Vh. Anders Thomsen, Direktør for politik og strategi, Microsoft Danmark (athomsen@microsoft.com).