Ny undersøgelse om børn og online sikkerhed
Danskere er til tillid, mens udlandet foretrækker kontrol
Et af temaerne i en ny undersøgelse fra Microsoft er børn og unges internetadfærd og specielt spørgsmålet om kontrol og tillid. Undersøgelen består af svar om online sikkerhed fra mere end 7.000 forældre til børn i alderen 5 til 15 år.
Den internationale undersøgelse viser, at forældre stort set er ligeligt delt, når det handler om børns sikkerhed på nettet. 43 pct. af de adspurgte forældre har valgt at sikre deres børn online via overvågning af børnenes aktiviteter på nettet, mens 45 pct. har valgt at begrænse børnenes adgang til nettet.
Undersøgelsen viser også, at når det gælder børns online aktiviteter, så har forældre, der overvåger børnene online, større tillid til børnenes egen dømmekraft. Undersøgelsen er gennemført i Brasilien, Kina, Frankrig, Indien og USA.
Danske unge trives uden filter
Red Barnet peger på, at de danske børn trives uden restriktioner og er vant til at være ”alene” på nettet, uden deres forældre. Den store Europæiske undersøgelse "EU-Kids Online" og Red Barnets egne interviews viser, at langt de fleste forældre er mere til undervisning og empowerment af deres børn end til kontrol.
”Det, der kendetegner, specielt de danske unge, er, at de trives med "more of everything". De er vant til at være meget alene på nettet uden deres forældre i nærheden og vant til at afprøve en masse ting af for at danne sig deres egne indtryk. Derfor bliver filterordninger blandt børn og unge (og deres forældre) langt fra altid set som en hjælp, men som en hindring,” siger Jon K. Lange, Sikker Chat konsulent hos Red Barnet.
Webfilter er effektivt til de yngre børn
Undersøgelsen fra Microsoft viser, at web-filtrering er vigtigere end andre restriktionsmetoder – både ved brug af computer og mobile enheder.
”Tendensen i vores undersøgelse er, at forældre som oftest foretrækker at placere restriktioner på de yngre børn. Forældre ønsker mere fleksible hjælpeværktøjer til at adressere udviklingen af børnenes digitale livsstil. Det handler om at sikre en balance mellem at overvåge online-aktivitet og fx filtrering af webindhold,” siger Anders Thomsen, direktør for politik og strategi hos Microsoft.
Du kan læse mere om Microsoft og online sikkerhed her, hvor du også finder en oversigt over nyttige sikkerhedsværktøjer.
For mere information kontakt da Senior PR & Communications Manager, Mette Schønnemann på e-post: a-mettsc@microsoft.com