Fremgangsmåde: Registrere nye kreditorer
Kreditorer leverer de produkter, du sælger. Hver kreditor, som du køber fra, skal registreres som et kreditorkort.
Før du kan registrere nye kreditorer, skal du oprette forskellige købskoder, som du kan vælge mellem, når du udfylder kreditorkort. Når alle de obligatoriske stamoplysninger er oprettet, skan du udføre yderligere konfiguration af kreditoren, f.eks. prioritere kreditoren i forbindelse med betaling og få vist de varer, som kreditoren og andre kreditorer kan levere. En anden gruppe opsætningsopgaver for kreditorer er at registrere aftaler vedrørende rabatter, priser og betalingsmetoder. Du kan finde flere oplysninger under Opsætning af indkøb.
Kreditorkortene indeholde de oplysninger, som er en forudsætning for at købe produkter fra kreditoren. Du kan finde flere oplysninger i Fremgangsmåde: Registrere køb og Fremgangsmåde: Registrere nye varer.
Bemærk
Hvis der er kreditorskabeloner til forskellige kreditortyper, vises der automatisk et vindue, når du opretter et nyt kreditorkort, hvorfra du kan vælge en passende skabelon. Hvis der kun er én kreditorskabelon, bruger nye kreditorkort altid denne skabelon.
Sådan oprettes et nyt kreditorkort
På startsiden skal du vælge Kreditorer for at åbne oversigten over eksisterende kreditorer.
I vinduet Kreditorer skal du vælge Ny.
Hvis der er mere end én kreditorskabelon, åbnes der automatisk et vindue, hvor du kan vælge en kreditorskabelon. I dette tilfælde skal du følge de næste to trin.
I vinduet Vælg en skabelon til en ny kreditor skal du vælge den skabelon, som du vil bruge til det nye kreditorkort.
Vælg knappen OK. Et nyt kreditorkort åbnes med nogle felter udfyldt med oplysninger fra skabelonen.
Fortsæt med at udfylde eller ændre felterne på kreditorkortet efter behov. Vælg et felt for at læse en kort beskrivelse af det eller et link til flere oplysninger.
Bemærk
Hvis du ikke på forhånd kender den faktureringsadresse, der skal bruges til alle fakturaer fra en kreditor, skal du ikke udfylde feltet Faktureringsleverandørnr. på kreditorkortet. Vælg i stedet nummeret, efter du har oprettet et dokumenthoved (købsrekvisition, ordre eller faktura)
Kreditoren er nu registreret, og kreditorkortet er klar til at blive brugt i købsdokumenter.
Hvis du vil bruge dette kreditorkort som skabelon, når du opretter nye kreditorkort, kan du gemme det som en kreditorskabelon. Du kan finde flere oplysninger i følgende afsnit.
Sådan gemmes kreditorkortet som en skabelon
- I vinduet Kreditorkort skal du vælge handlingen Gem som skabelon. Vinduet Kreditorskabelon åbnes og viser kreditorkortet som skabelon.
- Udfyld felterne efter behov. Vælg et felt for at læse en kort beskrivelse af det eller et link til flere oplysninger.
- Hvis du vil genbruge dimensioner i kladder, skal du vælge handlingen Dimensioner. Vinduet Skabeloner til dimensioner åbnes med alle dimensionsværdikoder, der er konfigureret for kreditoren.
- Rediger eller angiv dimensionskoder, der skal gælde for nye kreditorkort, oprettes ved hjælp af skabelonen.
- Når du har fuldført skabelonen for den nye kreditor, skal du vælge knappen OK.
Kreditorskabelonen føjes til listen over kreditorskabeloner, så du kan bruge den til at oprette nye kreditorkort.