Fremgangsmåde: Fremsætte tilbud
Du opretter et salgstilbud for at registrere dit tilbud til en debitor om at sælge bestemte produkter på bestemte leverings- og betalingsbetingelser. Du kan sende salgstilbuddet til debitoren for at kommunikere tilbuddet. Du kan sende dokumentet i en mail som en vedhæftet PDF-fil. Du kan også få brødteksten i mailen udfyldt med en oversigt over tilbuddet. Du kan finde flere oplysninger under Fremgangsmåde: Sende dokumenter via mail.
Mens du forhandler med debitoren, kan du ændre og gensende salgstilbuddet så meget, som det er nødvendigt. Når debitoren accepterer tilbuddet, kan du konverterer salgstilbuddet til en salgsfaktura eller en salgsordre, hvor du behandler salget. Du kan finde flere oplysninger i Fremgangsmåde: Fakturere salg eller Fremgangsmåde: Sælge produkter.
Du kan udfylde debitorfelter i salgstilbud på to måder, afhængigt af om debitoren allerede er registreret. Se trin 2 og 3 i følgende procedure.
Sådan oprettes et salgstilbud
På startsiden skal du vælge handlingen Salgstilbud.
2. I feltet Debitor skal du indtaste navnet på en eksisterende debitor.
Andre felter i vinduet Salgstilbud indeholder standardoplysningerne for den valgte debitor. Hvis debitoren ikke er registreret, skal du følge disse trin:
3. I feltet Debitor skal du indtaste navnet på den nye debitor.
4. I dialogboksen, hvor du registrerer den nye debitor, skal du trykke på knappen Ja.
5. I vinduet Vælg en skabelon til en ny debitor skal du vælge en skabelon, som det nye debitorkort skal baseres på, og derefter vælge knappen OK.
6. Et nyt debitorkort viser oplysninger om den valgte debitorskabelon. Udfyld de resterende felter. Du kan finde flere oplysninger i Fremgangsmåde: Registrere nye debitorer.
7. Når du er færdig med debitorkortet, skal du vælge OK for at vende tilbage til vinduet Salgstilbud.
En række af felterne i salgstilbuddet er nu udfyldt med oplysninger, der er angivet på det nye debitorkort.
8. Udfyld de resterende felter efter behov i vinduet Salgstilbud. Vælg et felt for at læse en kort beskrivelse af det eller et link til flere oplysninger.
Du er nu klar til at udfylde salgsordrelinjerne for produkter, du sælger til debitoren, eller til andre transaktioner med debitoren, som du vil registrere i en finanskonto.
Hvis du har konfigureret de tilbagevendende salgslinjer for debitoren, f.eks en månedlig genbestillingsordre, kan du indsætte disse linjer i ordren ved at vælge handlingen Hent tilbagevendende salgslinjer.
9. I oversigtspanelet Linjer i feltet Type skal du vælge, hvilken type produkt, gebyr eller transaktion, som du vil bogføre for debitoren med salgslinjen.
10. I feltet Nummer skal du vælge en post, der skal bogføres i overensstemmelse med værdien i feltet Type.
Lad feltet Nummer stå tomt i følgende tilfælde: – Hvis linjen bruges til en bemærkning. Skriv bemærkningen i feltet Beskrivelse. – Hvis der er tale om en katalogvare. Vælg handlingen Vælg katalogvarer. Du kan finde flere oplysninger under Fremgangsmåde: Arbejde med katalogvarer.
I feltet Antal skal du angive, hvor mange enheder af produktet, gebyret eller transaktion, som linjen skal registrere for debitoren.
Værdien i feltet Linjebeløb beregnes som Enhedspris x Antal.
Prisen og linjebeløbene er med eller uden moms, afhængigt af hvad du har valgt i feltet Priser inkl. moms på debitorkortet.
Hvis du vil give en rabat, skal du angive en procentdel i feltet Linjerabatpct.. Værdien i feltet Linjebeløb opdateres tilsvarende.
Hvis der er konfigureret specialvarepriser i oversigtspanelet Salgspriser og salgslinjerabatter på debitor- eller varekortet, opdateres linjerabatprocenten, prisen og beløbet på salgslinjen automatisk, hvis priskriterierne er opfyldt. Du kan finde flere oplysninger under Registrere salgspris, rabat og betalingsaftaler.
Gentag trin 9 til 12 for hvert produkt, du ønsker at tilbyde debitoren.
Totalerne under linjerne beregnes automatisk, mens du opretter eller redigerer linjer.
I feltet Fakturarabatbeløb skal du indtaste et beløb, der trækkes fra den værdi, der vises i feltet I alt inkl. moms.
Hvis du har konfigureret fakturarabatter til debitoren, indsættes den angivne procentværdi automatisk i feltet Fakturarabat i %, hvis kriterierne er opfyldt, og det relaterede beløb indsættes i feltet Fakturarabat ekskl. moms. Du kan finde flere oplysninger under Registrere salgspris, rabat og betalingsaftaler.
Når salgstilbudslinjerne er fuldført, skal du vælge handlingen Send via mail.
I feltet Send mail skal du udfylde de resterende felter og gennemse det integrerede salgstilbud. Du kan finde flere oplysninger under Fremgangsmåde: Sende dokumenter via mail.
Hvis kunden accepterer tilbuddet, skal du vælge handlingen Opret faktura eller Lav ordre.
Salgstilbuddet fjernes fra databasen. En salgsfaktura eller salgsordre oprettes på grundlag af oplysningerne i salgstilbuddet, hvor du kan behandle salget. I feltet Tilbudsnr. på salgsfakturaen eller salgsordren kan du se nummeret på det salgstilbud, den blev oprettet ud fra. Du kan finde flere oplysninger i Fremgangsmåde: Fakturere salg eller Fremgangsmåde: Sælge produkter.
Se også
Salg
Konfigurere salg
Fremgangsmåde: Sende dokumenter via mail
Arbejde med Dynamics NAV