Sikkerhedsmargener

Denne artikel beskriver, hvordan sikkerhedsmargener fungerer under varedisponering.

Oversigt over sikkerhedsmargener

Formålet med sikkerhedsmargener er at aktivere en opsætning, der giver en vis buffertid ud over den normale gennemløbstid. Når materialerne f.eks. skal pakkes ud eller inspiceres, efter at de er modtaget fra leverandøren, kan du ikke bare lægge den ekstra tid til indkøbets leveringstid, da denne fremgangsmåde giver den ekstra buffertid til leverandøren. I dette eksempel kan modtagelsesmargenen bruges til at sikre, at leverandøren leverer tidligere. Denne fremgangsmåde giver buffertid, så varerne kan håndteres internt.

Der er tre typer sikkerhedsmargener:

• Bestillingsmargen – Buffertiden for afgivelse af forsyningsordren
• Modtagelsesmargen – Buffertiden for håndtering af indgående forsyning
• Afgangsmargen – Buffertiden for ekspedition af forsendelser

I følgende illustration vises, hvordan disse sikkerhedsmargener anvendes over tid.

Alle margener defineres i dage. Standardværdieb på 0 (nul) angiver, at ingen standardmargen bruges. Hvis du konfigurerer flere margener, vil de alle blive føjet til den samlede tid fra forsyningens ordredato til behovsdatoen. En opsætning har f.eks. ikke en leveringstid, og alle tre margentyper er angivet til én dag. I dette tilfælde vil der være tre dage mellem forsyningens ordredato og behovsdatoen, så hvis ordredatoen er 1. juli, vil behovsdatoen være den 4.

Modtagelsesmargen

Modtagelsesmargen er sandsynligvis den mest anvendte af de tre sikkerhedsmargener. Den anvendes på leveringsdatoen og bagud fra behovsdatoen. Produkterne bør med andre ord modtages i det angivne antal dage inden for modtagelsesmargen, før de er påkrævet.

I følgende illustration fremhæves modtagelsesmargenen.

Modtagelsesmargenen bruges typisk som en buffer til at sikre tid nok til lagerregistrering eller andre tidskrævende processer, der ikke medtages som en del af den generelle leveringstid i systemet. I forbindelse med indkøb er det en fordel, at leveringsdatoen for indkøbsordren flyttes tilsvarende. Hvis du øger leveringstiden i stedet for at bruge en sikkerhedsmargen, bliver leverandøren stadig bedt om at levere i sidste øjeblik.

Bemærk, at modtagelsesmargenen ikke ændrer behovsdatoen for forsyningen. Derfor er modtagelsesmargenen ikke direkte synlig, når behovsdatoer for udbud og efterspørgsel sammenlignes (f.eks. på siden Nettobehov). Hvis modtagelsesmargenen f.eks. er angivet til fire dage, og en indkøbsordrelinje er planlagt til modtagelse den 15. i måneden, beregner behovsplanlægningen den justerede modtagelsesdato som den 19. i måneden.

Bemærk, at der ikke anvendes modtagelsesmargen, når der bruges en disponibel lagerbeholdning som forsyning. Alle disponible lagerbeholdninger antages at være til rådighed med det samme, uanset hvornår den faktisk blev modtaget.

Bestillingsmargen

I følgende illustration fremhæves bestillingsmargen.

Bestillingsmargen lægges til før varens leveringstid for alle ordreforslag under behovsplanlægning. Derfor sikrer den, at der er mere tid til at afgive en forsyningsordre. Denne margen bruges typisk som en buffer til at sikre tid nok til godkendelsesprocesser eller andre interne processer, der er nødvendige i forbindelse med oprettelsen af forsyningsordrer. Bestillingsmargenen sættes mellem forsyningens ordredato og startdato.

Afgangsmargen

I følgende illustration fremhæves afgangsmargen.

Afgangsmargenen trækkes fra behovsdatoen ved varedisponering. Det er med til at sikre, at du har tid til at reagere på og afsende indgående behovsordrer. Denne margen bruges typisk som en buffer til at sikre tid til forsendelse og relaterede udgående lagerprocesser.

Bemærk, at de relaterede udbud og efterspørgselskrav ikke stemmer overens, når der anvendes en afgangsmargen. De afviger i stedet med afgangsmargenen, fordi afgangsmargenen tilføjes mellem forsyningens behovsdato og efterspørgslens behovsdato.

Angive sikkerhedsmargener

Slå sikkerhedsmargen til eller fra

Før du kan bruge denne funktion, skal den være aktiveret i dit system. Fra og med Supply Chain Management version 10.0.29 er denne funktion obligatorisk og kan ikke deaktiveres. Hvis du kører en version, der er ældre end 10.0.29, kan administratorer slå denne funktion til eller fra ved at søge efter funktionen Margener for Planlægningsoptimering i arbejdsområdet Funktionsstyring.

Definere sikkerhedsmargener

Sikkerhedsmargener har en fleksibel opsætning. De kan angives for både disponeringsgruppe og behovsplan. Det er vigtigt, at du forstår, at margenerne lægges sammen oven på hinanden. En modtagelsesmargen på to dage i disponeringsgruppen og tre dage på behovsplanen vil f.eks. give en faktisk modtagelsesmargen på fem dage.

Muligheden for at angive margen på behovsplanen kan være nyttig, når du vil simulere længere leveringstider eller usikkerhed for en bestemt plan, men uden at påvirke den daglige planlægning.

Sikkerhedsmargener for disponeringsgruppe

Hvis du vil anvende en sikkerhedsmargen på en disponeringsgruppe, skal du følge disse trin.

1. Gå til Varedisponering > Opsætning > Disponeringsgrupper.

2. Vælg den ønskede disponeringsgruppe i listeruden.

3. I sektionen Sikkerhedsmargener i dage i oversigtspanel Andet skal du bruge følgende felter til at angive de nødvendige sikkerhedsmargener (i dage):

   • Modtagelsesmargen lagt til behovsdato
   • Afgangsmargen trukket fra behovsdato
   • Bestillingsmargen tilføjet til varens leveringstid

Sikkerhedsmargener for behovsplan

Hvis du vil anvende en sikkerhedsmargen på en behovsplan, skal du følge disse trin.

1. Gå til Varedisponering > Opsætning > Planer > Behovsplaner.

2. Vælg den ønskede behovsplan i listeruden.

3. I oversigtspanelet Sikkerhedsmargener i dage skal du bruge følgende felter til at angive de nødvendige sikkerhedsmargener (i dage):

   • Modtagelsesmargen lagt til behovsdato
   • Afgangsmargen trukket fra behovsdato
   • Bestillingsmargen tilføjet til varens leveringstid

Angive, om beregninger er baseret på kalenderdage eller arbejdsdage

Du kan angive alle sikkerhedsmargener, så de beregnes på basis af enten kalenderdage eller arbejdsdage.

1. Gå til Varedisponering > Konfiguration > Varedisponeringsparametre.
2. Under fanen Generelt skal du i afsnittet Sikkerhedsmargener i dage angive indstillingen Arbejdsdage til Ja for at beregne margener baseret på arbejdsdage. Angiv indstillingen til Nej for at beregne margener baseret på kalenderdage.

En kalender kan f.eks. være åben fra mandag til fredag og være lukket lørdag og søndag. Hvis der er en modtagelsesmargen på én dag, opretter en behovsdato på en mandag en leveringsdato på den forrige fredag, fordi lørdag og søndag ikke er arbejdsdage.

Den kalender, der bruges til at bestemme arbejdsdage, afhænger af opsætningen og forsyningstypen. Den kan styres af kalenderne i disponeringsgruppen, lagerstedet og leverandøren.

Bemærk!

Hvis lagerstedet ikke indgår i disponeringsdimensionen (dvs. planlægningen kun er baseret på lokationen), bruges lagerstedskalenderen ikke.

Systemet kan håndtere en opsætning, hvor der er defineret en eller flere kalendere. I følgende underafsnit beskrives de mulige kombinationer, der kan bruges til at kontrollere resultatet.

Kalender, der bruges til varigheden

De definerede kalendere styrer den faktiske samlede leveringstid i kalenderdage fra forsyningsordredatoen til behovsdatoen. Følgende kalenderprioritering bruges:

• Leveringstid for indkøb – Det er kun disponeringsgruppekalenderen, der tages i betragtning.
• Modtagelsesmargen – Der bruges en disponeringsgruppekalender, hvis den er defineret. Ellers bruges lagerstedskalenderen.
• Afgangsmargen – Der bruges en disponeringsgruppekalender, hvis den er defineret. Ellers bruges lagerstedskalenderen.
• Ordremargen – Det er kun disponeringsgruppekalenderen, der tages i betragtning.

Kalender, der bruges til slutdatoen

Følgende regler bruges til at bestemme, om planlægningsprogrammet kan bruge en bestemt dato for en given datotype:

• Modtagelsesdato for indkøb – Leverandørkalenderen bruges, hvis den er defineret. Ellers bruges disponeringsgruppekalenderen, hvis den er defineret. Hvis ingen af disse kalendere er defineret, bruges lagerstedskalenderen.
• Modtagelsesdato for flytteordre – Der bruges en disponeringsgruppekalender, hvis den er defineret. Ellers bruges lagerstedskalenderen.
• Modtagelsesdato for produktion – Der bruges en disponeringsgruppekalender, hvis den er defineret. Ellers bruges lagerstedskalenderen.
• Åbningsdag for behovsafgang – Der bruges en lagerstedskalender, hvis den er defineret. Ellers bruges disponeringsgruppekalenderen.
• Åbningsdag for ordre – En kombination (skæringspunkt) af disponeringsgruppekalenderen og leverandørkalenderen bruges. Begge kalendere skal være åbne for at kunne bruge datoen. Hvis kun en af disse kalendere er defineret, bruges kalenderen alene.

Oversigtsmatrix for kalenderopsætning

I følgende illustration vises en matrix, der opsummerer, hvilke kalendere der anvendes, når der beregnes sikkerhedsmargener. (Vælg billedet for at åbne en version af det med høj opløsning). Følgende forkortelser og farver bruges til at angive, hvor de enkelte typer kalendere er specificeret:

• Disponeringsgruppe (CG): grøn
• Lagersted (WH): gul
• Leverandør (V): blå

Beregning af forsinkelser

Alle tre typer sikkerhedsmargener medtages, når systemet bestemmer, om en ordre er forsinket.

En vare har f.eks. en leveringstid på én dag og en modtagelsesmargen på tre dage. En salgsordre for denne vare angives som påkrævet i dag. I dette tilfælde beregnes forsinkelsen som leveringstid + modtagelsesmargen = fire dage. Hvis dags dato f.eks. er 14. august, skaber de fire dages forsinkelse en levering den 18. august. Følgende illustration viser dette eksempel.

Afgangsmargen og beholdning

Det kan nogle gange forekomme, at afgangsmargenen ikke anvendes på en ordre, når der findes beholdningsforsyning for en vare. Årsagen til dette er, at den aktuelle beholdningsforsyning ikke har en dato, så det er ikke muligt at anvende afgangsmargenen.

Denne situation forekommer normalt, når en vare med afgangsmargen sælges fra et lagersted (f.eks. WH11), der genopfyldes af en flytteordre fra et andet lagersted (f.eks. WH13). I dette tilfælde kan en af følgende situationer være gældende:

• Hvis der findes en beholdningsforsyning i WH13 – I WH11 anvendes margenen mellem salgsordredatoen og modtagelsesdatoen for flytteordren. I WH13 vil datoen for forsendelse af flytteordren dog være den samme som modtagelsesdatoen, fordi der findes en beholdningsforsyning, så der anvendes ingen afgangsmargen.

• Hvis der ikke findes nogen en beholdningsforsyning i WH13 – Hvis der ikke er nogen beholdningsforsyning, og WH13 skal genopfyldes på en anden måde (f.eks. en indkøbsordre), anvendes afgangsmargenen mellem modtagelsesdatoen for flytteordren og modtagelsesdatoen for indkøbsordren.