Om feltet Enhed i formen Momskoder
Anvendes på: Microsoft Dynamics AX 2012 R3, Microsoft Dynamics AX 2012 R2, Microsoft Dynamics AX 2012 Feature Pack, Microsoft Dynamics AX 2012
Du skal udfylde feltet Enhed i formen Momskoder i følgende tilfælde:
Værdien i feltet Grundlag er Beløb pr. enhed.
Værdien i feltet Beregningsgrundlag er Nettobeløb pr. enhed.
Værdien i feltet Beregningsgrundlag er Bruttobeløb pr. enhed.
Afgifter eller moms som faste beløb pr. enhed
Du kan beregne afgifter og moms baseret på et fast beløb pr. enhed, f.eks. EUR 10,00 pr. enhed.
Moms beregnes ofte på basis af nettobeløbet, og afgiftsbeløbet tilføjes efter dette beløb er beregnet.
Afgiftsbeløbet lægges til nettobeløbet før momsen beregnes, hvis den valgte momskode er konfigureret på følgende måde under Beregning i formen Momskoder:
Beløb pr. enhed er valgt i feltet Grundlag.
Afkrydsningsfeltet Beregn før moms markeres.
Eksempel
Nettobeløb = 10,00
Afgiftsbeløb = EUR 10,00 pr. stk.
Moms = 25%
Hvis afkrydsningsfeltet Beregn før moms er markeret:
Moms = (10,00 + 10,00) x 25% = 5,00
Afgift = 10,00
Totalbeløb = 10,00 + 10,00 + 5,00 = 25,00
Hvis afkrydsningsfeltet Beregn før moms ikke er markeret:
Moms = 10,00 x 25 % = 2,50
Afgift = 10,00
Totalbeløb = 10,00 + 10,00 + 2,50 = 22,50
Enhedsomregning
Hvis posteringen, f.eks. en salgsordre, angives i en anden enhed, omregnes den automatisk i henhold til opsætningen i formen Enhedsomregninger.
Eksempel
Den juridiske enhed sælger kun småkager i dåser med 100 småkager i hver dåse. Afgiften for småkager er 0,10 pr. stk.
I formen Enhedsomregninger har du angivet, at 1 dåse = 100 stk.
Du opretter en salgsordre på 1 dåse småkager. For at kunne beregne afgiften, omregnes 1 dåse til 100 stk. 100 stk. ganges med afgiften på 0,10 pr. stk., hvilket giver en samlet afgift på 10,00.
Meddelelser: Hvis du vil se kendte problemer og de seneste rettelser, skal du bruge Problemsøgning i Microsoft Dynamics Lifecycle Services (LCS).