Om regler for fastlæggelse af anlægsaktiver

Anvendes på: Microsoft Dynamics AX 2012 R3, Microsoft Dynamics AX 2012 R2, Microsoft Dynamics AX 2012 Feature Pack, Microsoft Dynamics AX 2012

Du kan bruge forretningsreglerne for fastlæggelse af anlægsaktiver, når du skal identificere køb, der kan klassificeres som anlægsaktiver. Hvis du har fået tildelt den gældende rolle, kan du oprette regler, der fastlægger, om et produkt skal behandles som et anlægsaktiv, når produktets købspris er over et vist beløb. Beløbsgrænse for en juridisk enhed kan være anderledes end den beløbsgrænse, der gælder for organisationen.

Reglerne for anlægsaktiver vises, når følgende betingelser er opfyldt:

  • En medarbejder vælger et produkt fra en indkøbskategori på en indkøbsrekvisition.

  • Det valgte produkts enhedspris er lig med eller højere end grænsebeløbet for den pågældende kategori.

Du kan oprette operatorspørgsmål, så det bliver lettere at klassificere købet af et anlægsaktiv i den rigtige anlægsaktivgruppe. Du kan oprette operatorer på organisationsniveau, der er anderledes end dem, der bruges til de juridiske enheder. Du kan også oversætte operatorer til et andet sprog, hvis nogle juridiske enheder bruger et andet sprog end det, der ellers bruges i organisationen.

Forudsætninger

  • Konfigurer et aktivt indkøbskategorihierarki. Du kan finde flere oplysninger om kategorier i Hovedopgaver: Konfigurer et kategorihierarki.

  • Knyt produkter, der muligvis kan klassificeres som et anlægsaktiv, til et indkøbskatalog i det aktive indkøbskategorihierarki. Du kan finde flere oplysninger om indkøbskategorier i Hovedopgaver: Konfigurere og vedligeholde indkøbskategorihierarkier.

  • Konfigurer anlægsaktivgrupper for juridiske enheder. Du kan finde flere oplysninger om anlægsaktivgrupper i Oprette anlægsaktivgrupper.

  • Hvis en juridisk enheds valuta er anderledes end organisationens valuta, skal du oprette en kurs til omregning af valutaen, før du kan knytte en regel for en juridisk enhed til et globalt anlægsaktiv-id. Du kan finde flere oplysninger om valutakurser i Valutakurstyper (form).

Eksempel:

I dette eksempel antages det, at følgende betingelser er angivet:

  • Organisationen Contoso er beliggende i USA. Organisationens valuta er USD.

  • Contosos eneste internationale juridiske enhed, Fabrikam, ligger i Tyskland. Den juridiske enheds valuta er EUR.

  • Der er oprettet en valutakurs til omregning fra EUR til USD.

  • Der er oprettet et indkøbskategorihierarki. Indkøbskategorihierarkiet har en underordnet kategori med navnet Kontormøbler og -udstyr.

  • Der er oprettet to anlægsaktivgrupper for Fabrikam. Den ene gruppe er til kontorudstyr, mens den anden er til kontormøbler. Forskellen er, at kontorudstyr kræver strøm for at fungere, mens kontormøbler ikke gør det.

Oprette id'er til globale anlægsaktiver

  1. I formen Id'er for globale anlægsaktiver skal du oprette et anlægsaktiv-id med navnet GMøb for Contoso til kontormøbler. Knyt Contosos id med Fabrikams anlægsaktivgruppe til kontormøbler.

  2. Opret et andet globalt anlægsaktiv-id med navnet GKntUds til kontorudstyr i Contoso, og knyt det til Fabrikams anlægsaktivgruppe til kontorudstyr.

Oprette en regel til globale anlægsaktiver

  1. I formen Forretningsregler til bestemmelse af anlægsaktiver skal du oprette en global anlægsaktivregel til indkøbskategorien Kontormøbler og -udstyr. Reglen er, at et produkt, der købes fra indkøbskategorien Kontormøbler og -udstyr, skal aktiveres som et anlægsaktiv for Contoso, hvis varens pris er mindst USD 1.000.

  2. I oversigtspanelet Regel, der gælder for hele organisationen skal du markere afkrydsningsfeltet Har operatorer?. Tilføj et operatorspørgsmål: Kræver denne vare strøm for at kunne fungere? Denne operator er en felt-label, der vises i oversigtspanelet Anlægsaktiver på en indkøbsrekvisition. Du kan vælge at oversætte operatoren til et andet sprog ved at klikke på Oversættelser.

  3. Klik på Tilføj, og skriv Møbler – ingen strøm i feltet Navn på listen. Angiv derefter Nej i feltet Beskrivelse. I feltet Anlægsaktivgruppe skal du vælge Contosos anlægsaktiv-id GMøb til kontormøbler.

  4. I feltet Navn i den næste række skal du skrive Kontorudstyr – strøm og derefter angive Ja i feltet Beskrivelse. I den samme række i feltet Anlægsaktivgruppe skal du vælge Contosos anlægsaktiv-id GKntUds til kontorudstyr.

En medarbejder hos Contoso anmoder i en indkøbsrekvisition om en vare fra kategorien Kontormøbler og -udstyr. Varens enhedspris overskrider beløbsgrænsen på USD 1.000. Medarbejderen skal besvare det globale operatorspørgsmål i indkøbsrekvisitionens oversigtspanel Anlægsaktiver, før han eller hun kan sende indkøbsrekvisitionen til godkendelse. Hvis medarbejderen vælger Ja, klassificeres varen i Contosos anlægsaktivgruppe til kontorudstyr. Hvis medarbejderen vælger Nej, klassificeres varen i Contosos anlægsaktivgruppe til kontormøbler.

Oprette en anlægsaktivregel, der er specifik for en juridisk enhed

  1. I oversigtspanelet Regel, der gælder for en juridisk enhed i formen Forretningsregler til bestemmelse af anlægsaktiver skal du oprette en regel, der er specifik for en juridisk enhed, til Fabrikam og indkøbskategorien Kontormøbler og -udstyr. Reglen er, at et produkt, der købes fra indkøbskategorien Kontormøbler og -udstyr, skal aktiveres som et anlægsaktiv for Fabrikam, hvis varens pris er mindst EUR 200.

  2. I oversigtspanelet Regel, der gælder for en juridisk enhed skal du markere afkrydsningsfeltet Har operatorer?. Tilføj et operatorspørgsmål: Kræver denne vare strøm for at kunne fungere?

  3. Klik på Tilføj i oversigtspanelet Regel, der gælder for en juridisk enhed. I feltet Navn på listen skal du skrive Kontormøb – ingen strøm og derefter angive Nej i feltet Beskrivelse. I den samme række i feltet Anlægsaktivgruppe skal du vælge Fabrikams anlægsaktivgruppe til kontormøbler.

  4. I feltet Navn i den næste række skal du skrive Kontorudstyr – strøm og derefter angive Ja i feltet Beskrivelse. Vælg Fabrikams anlægsaktivgruppe til kontorudstyr i feltet Anlægsaktivgruppe.

En af Fabrikams medarbejdere vælger en vare fra indkøbskategorien Kontormøbler og -udstyr på en indkøbsrekvisition. Varens pris er mindre end USD 1.000, men mere end EUR 200. Medarbejderen skal besvare operatorspørgsmålet for Fabrikam i oversigtspanelet Anlægsaktiver i formen Linjedetaljer til indkøbsrekvisitionen. Hvis medarbejderen vælger Ja, klassificeres produktet i Fabrikams anlægsaktivgruppe Kontorudstyr. Hvis medarbejderen vælger Nej, klassificeres produktet i Fabrikams anlægsaktivgruppe Kontormøbler.

Den person, der gennemgår en indkøbsrekvisition for Contoso eller Fabrikam, kan tilsidesætte medarbejderens svar på operatorspørgsmålet og ændre anlægsaktivgruppen på indkøbsrekvisitionen.