(BEL) Generere debitorbetalingsfiler og overføre dem vha. CIS

Anvendes på: Microsoft Dynamics AX 2012 R3, Microsoft Dynamics AX 2012 R2, Microsoft Dynamics AX 2012 Feature Pack, Microsoft Dynamics AX 2012

Du kan overføre betalingsfiler ved at bruge CIS (Client Isabel Synchronizer), så genererede betalingsfiler overføres direkte fra Microsoft Dynamics AX 2012 til Isabel 6. Betalingsfilerne skal genereres, før du kan overføre dem til IBS-serveren (Isabel Business Suite). Opret betalingen eller domicileringsforslaget i betalingskladden for at generere filerne. Du kan redigere betalingsoplysningerne, indtil de overføres til IBS-serveren.

Generere debitorbetalingsfiler

  1. Klik på Debitor > Kladder > Betalinger > Betalingskladde.

  2. Opret en ny kladde, og klik på Linjer for at åbne formen Kladdebilag.

  3. Angiv den nødvendige oplysninger til kladdelinjen.

  4. Vælg betalingsmåden i feltet Betalingsmåde.

  5. Klik på Funktioner > Opret betalinger for at åbne formen Opret betalinger.

  6. Vælg betalingsmåden i feltet Betalingsmåde.

  7. Markér afkrydsningsfeltet Vis formatdialogboks for at åbne dialogboksen med betalingsformatet.

  8. Klik på OK for at åbne formen Isabel (be). Den sti til overførsel, der er angivet i formen IBS-parametre, vises som standard i feltet Filnavn. Du kan ikke ændre stien.

  9. Angiv betalingsfilens navn i feltet Filnavn. Dags dato vises som standard i feltet Afviklingsdato. Du kan ændre afviklingsdatoen, hvis det er nødvendigt.

  10. Klik på OK for at generere betalingsfilen.

Hvis værdien til feltet Overførselstilstand i formen IBS-parametre er Overvåget tilstand, udføres følgende handlinger, når betalingsfilerne genereres:

  • Betalingsfilerne gemmes i den sti, der er angivet i feltet Overførselsmappe i formen IBS-parametre.

  • For hver genereret betalingsfil føjes der en post til IBS-logfilerne i formen IBS-transaktioner med Ny som status.

Overføre betalingsfiler med CIS

Når du bruger CIS, kan du overføre genererede betalingsfiler fra Microsoft Dynamics AX 2012 direkte til Isabel 6-portalen. Det første trin er at vælge betalingsfilerne.

  1. Klik på Kontant- og bankstyring > Almindelige > IBS-transaktioner.

  2. Markér afkrydsningsfeltet for hver af de betalingsfiler, der skal overføres.

    Bemærk

    Betalingsfilerne skal være af samme type og må ikke fylde mere end 50 MB. Hver overførsel kan omfatte op til 20 filer.

  3. Sæt Isabel-chipkortet i kortlæseren.

  4. Klik på Overfør for at åbne formen Overfør.

  5. Angiv en e-mail-adresse, så du kan få tilbagemeldinger om overførselsprocessen. Denne e-mail-adresse vises automatisk ved alle senere overførsler.

  6. Klik på OK, og angiv derefter din adgangskode til Isabel.

    Hvis der findes flere Isabel-certifikater, åbner Isabel 6 formen Choose a digital certificate. Vælg det rigtige certifikat til dit chipkort, og klik på OK. Når du har angivet din pinkode, skal du klikke på knappen med det grønne flag for at starte overførslen.

Når der er oprettet forbindelse til Isabel 6-serveren, udveksles flere .xml-dokumenter med anmodninger og svar. Hvis der opstår fejl under denne proces, vises den tilhørende fejlkode og fejlmeddelelse.

Når en betalingsfil er overført korrekt, opdateres Isabel 6-transaktionerne på basis af oplysningerne i .xml-dokumenterne. For hver fil, der behandles, fjernes markeringen i afkrydsningsfeltet i formen IBS-transaktioner, og filens status vises som Behandlet. Følgende parametre opdateres også:

  • Afviklingsdato

  • Behandlet af bruger-id

  • Anmodnings-id

Se også

(BEL) Om CIS

(BEL) IBS-parametre (form)

(BEL) Generere kreditorbetalingsfiler og overføre dem vha. CIS