Oprette værdireguleringer for anlægsaktiver

Anvendes på: Microsoft Dynamics AX 2012 R3, Microsoft Dynamics AX 2012 R2, Microsoft Dynamics AX 2012 Feature Pack, Microsoft Dynamics AX 2012

Værdiregulering ændrer et aktivs værdi og kan medføre, at aktivets værdi enten stiger eller falder. En af hovedårsagerne til reguleringen af et aktivs værdi er, at det skal afspejle en rimelig markedspris nøjagtigt.

Værdiregulering og op- og nedskrivninger er alle reguleringer af anskaffelsesprisen.

  • Nedskrivningsregulering – En nedadgående regulering af et aktivs regnskabsmæssige værdi. Modkontoen er som regel en driftskonto. Dette er den mest almindelige regulering.

  • Opskrivningsregulering – En opadgående regulering af et aktivs regnskabsmæssige værdi. En modkonto er som regel en anden statuskonto. Denne regulering er ikke helt så almindeligt forekommende.

  • Værdiregulering – En ændring af et aktivs værdi. Værdiregulering kan bruges til både opskrivnings- og nedskrivningstransaktioner, men er en separat transaktionstype, fordi værdireguleringsforslag findes i kladden Anlægsaktiver.

Definere posteringer på finanskonti

Brug formen Posteringsprofiler for anlægsaktiver til at angive finanskonti til værdiregulering og regulering af anlægsaktiver.

  1. Klik på Anlægsaktiver > Opsætning > Posteringsprofiler for anlægsaktiver.

  2. Vælg en posteringsprofil for anlægsaktiver.

  3. Vælg en værdimodel under fanen Finanskonti.

  4. Vælg Værdiregulering, Opskriv regulering eller Nedskriv regulering.

Konfigurere en værdireguleringsgruppe til et anlægsaktiv

Brug formen Værdireguleringsgrupper til at konfigurere værdiregulering for et anlægsaktiv.

Bemærk

(ESP) Denne form er kun tilgængelig for juridiske enheder, hvis primære adresse er i Spanien.

  1. Klik på Anlægsaktiver > Opsætning > Værdireguleringsgrupper.

  2. Vælg en værdireguleringsgruppe.

  3. Klik på Tilføj under fanen Faktor.

  4. Vælg en dato, og angiv en faktor. Faktoren og anskaffelsesprisen bestemmer værdireguleringsforslaget for anlægsaktivet. Du kan finde flere oplysninger i (ESP) Værdireguleringsgrupper (form).

Se også

Oprette posteringsprofiler for anlægsaktiver