Hovedopgaver: Debitorfakturaer
Anvendes på: Microsoft Dynamics AX 2012 R3, Microsoft Dynamics AX 2012 R2, Microsoft Dynamics AX 2012 Feature Pack, Microsoft Dynamics AX 2012
En debitorfaktura til en salgsordre er en faktura, der er knyttet til en salgsordre. Den indeholder et hoved og en eller flere linjer til varer eller tjenester. Debitorfakturaen afslutter salgsordre-, følgeseddel- og salgsfakturacyklussen.
Hvad vil du foretage dig?
Få mere at vide...
Bogføre og udskrive individuelle debitorfakturaer på basis af salgsordrer
Bogføre og udskrive individuelle debitorfakturaer på basis af følgesedler og dato
Bogføre og udskrive flere debitorfakturaer på basis af følgesedler og dato
Søg efter hjælp til form
Søg efter relaterede opgaver
Få mere at vide...
Klik på disse links for at søge efter flere oplysninger om de begreber, der beskrives i dette emne.
Om debitorfakturaer, fritekstfakturaer og proformafakturaer
Bogføre og udskrive individuelle debitorfakturaer på basis af salgsordrer
Brug denne procedure, når du vil oprette en faktura, der er baseret på en salgsordre. Det kan du f.eks. gøre, hvis du beslutter at fakturere debitoren før levering af varerne eller tjenesterne.
Når du bogfører fakturaen, opdateres antallet i Fakturarestbeløb for de enkelte varer med de samlede fakturerede antal fra den valgte salgsordre. Hvis både Fakturarestbeløb og Lever rest for alle varer i salgsordren er nul, ændres salgsordrens status til Faktureret. Hvis Fakturarestbeløb ikke er nul, er salgsordrens status uændret, og der kan angives flere fakturaer for den.
Lagerposteringer opdateres med fakturanummeret, og status i feltet Linjestatus i salgsordren ændres til Faktureret.
Klik på Salg og marketing > Almindelige > Salgsordrer > Alle salgsordrer.
Vælg en eller flere salgsordrer.
Klik på Faktura i gruppen Generér under fanen Fakturaer i handlingsruden.
Vælg Alt i feltet Antal.
Markér afkrydsningsfeltet Bogføring.
Vælg de nødvendige indstillinger i feltgruppen Udskriftskriterier.
Valgfri: Kontrollér totaler, moms og antal.
Hvis du vil have vist totaler for en salgsfaktura, skal du vælge en faktura, klikke på Totaler, se oplysningerne og derefter lukke formen.
Hvis du vil have vist moms for en debitorfaktura, skal du vælge en faktura, klikke på Moms, se oplysningerne og derefter lukke formen.
Hvis du vil have vist eller ændre antallet for et linjeelement, skal du klikke på fanen Linjer og markere en linje. Feltet Opdatering indeholder antallet for det linjeelement, der endnu ikke er faktureret.
Valgfri: Gentag trin 7 for de øvrige salgsordrer.
Klik på OK. Debitorfakturaerne bogføres og udskrives.
Du kan få vist salgsordrernes status i gitteret på listesiden Alle salgsordrer.
Valgfri: Brug listesiden Åbne debitorfakturaer til at få vist de fakturaer, du har bogført. (Klik på Debitor > Almindelige > Debitorfakturaer > Åbne debitorfakturaer.)
Tilbage til toppen
Bogføre og udskrive individuelle debitorfakturaer på basis af følgesedler og dato
I denne procedure antages det, at der er bogført mindst én følgeseddel til salgsordren. Debitorfakturaen er baseret på disse følgesedler og afspejler antallene i dem. De økonomiske oplysninger til fakturaen er baseret på de oplysninger, der angives, når du bogfører fakturaen.
Du kan oprette en debitorfaktura på basis af de linjeelementer på følgesedlen, som er afsendt til dato, selvom alle varerne i en bestemt salgsordre endnu ikke er afsendt. Det kan du f.eks. gøre, hvis din juridiske enhed udsteder én faktura pr. måned, som dækker alle de leverancer, du sender i den pågældende måned. Hver følgeseddel repræsenterer en dellevering eller en komplet levering af varerne i salgsordren.
Når du bogfører fakturaen, opdateres Fakturarestbeløb for hver vare med det samlede beløb for de leverede antal fra de valgte følgesedler. Hvis både Fakturarestbeløb og Lever rest for alle varer på salgsordren er nul, ændres salgsordrens status til Faktureret. Hvis Fakturarestbeløb ikke er nul, er salgsordrens status uændret, og der kan angives flere fakturaer for den.
Lagerposteringer opdateres med fakturanummeret, og status i feltet Linjestatus i salgsordren ændres til Faktureret.
Klik på Salg og marketing > Almindelige > Salgsordrer > Alle salgsordrer.
Vælg en eller flere salgsordrer med bogførte følgesedler.
Klik på Faktura i gruppen Generér under fanen Fakturaer i handlingsruden.
Vælg Følgeseddel i feltet Antal.
Markér afkrydsningsfeltet Bogføring.
Vælg de nødvendige indstillinger i feltgruppen Udskriftskriterier.
Vælg en fakturalinje i den nederste rude under fanen Oversigt, og se på feltet Følgeseddel. Hvis <flere> vises, er der bogført flere følgesedler til denne salgsordre.
Klik på Vælg følgeseddel.
Gennemse listen over følgesedler i den øverste rude under fanen Oversigt i formen Vælg følgeseddel. Som standard medtages alle bogførte følgesedler til salgsordrerne i fakturaen. Hvis fakturaen ikke omfatter visse følgesedler, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Medtag for disse følgesedler.
Klik på OK for at lukke formen.
Valgfri: Gentag trin 7 til 10 for de øvrige salgsordrer.
Klik på OK. Debitorfakturaerne bogføres og udskrives.
Du kan få vist salgsordrernes status i gitteret på listesiden Alle salgsordrer.
Valgfri: Brug listesiden Åbne debitorfakturaer til at få vist de fakturaer, du har bogført. (Klik på Debitor > Almindelige > Debitorfakturaer > Åbne debitorfakturaer.)
Tilbage til toppen
Bogføre og udskrive flere debitorfakturaer på basis af følgesedler og dato
I denne procedure antages det, at der er bogført mindst én følgeseddel til de salgsordrer, som faktureres ved hjælp af det periodiske job. De økonomiske oplysninger til fakturaerne er baseret på de oplysninger, der angives, når du angiver og bogfører fakturaerne.
Klik på Debitor > Periodisk > Ordreopdatering > Faktura.
Vælg Følgeseddel i feltet Antal.
Valgfri: Klik på Vælg, og rediger forespørgslen i formen Ordreopdatering. Du kan f.eks. vælge et datointerval i feltet Afsendelsesdato. Klik på OK for at lukke formen.
Markér afkrydsningsfeltet Bogføring.
Vælg de nødvendige indstillinger i felterne Udskriftskriterier.
Under fanen Diverse i feltet Samleopdatering på skal du vælge Ingen.
Klik på Vælg følgeseddel.
Gennemse listen over følgesedler i den øverste rude under fanen Oversigt i formen Vælg følgeseddel. Som standard medtages alle bogførte følgesedler til salgsordrerne i fakturaerne. Hvis fakturaerne ikke omfatter visse følgesedler, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Medtag for disse følgesedler.
Klik på OK for at lukke formen.
Klik på fanen Linjer i formen Bogføring af faktura. Følgeseddelnummeret og afsendelsesdatoen vises under denne fane. De udskrives også på fakturaen, hvis du udskriver fakturadokumenter.
Klik på OK. Debitorfakturaerne bogføres og udskrives.
Du kan få vist salgsordrernes status i gitteret på listesiden Alle salgsordrer.
Valgfri: Brug listesiden Åbne debitorfakturaer til at få vist de fakturaer, du har bogført. (Klik på Debitor > Almindelige > Debitorfakturaer > Åbne debitorfakturaer.)
Tilbage til toppen
Søg efter hjælp til form
Vælg salgsordrefølgeseddel (form)