Oprette nummerserier til Anlægsaktiver
Anvendes på: Microsoft Dynamics AX 2012 R3, Microsoft Dynamics AX 2012 R2, Microsoft Dynamics AX 2012 Feature Pack, Microsoft Dynamics AX 2012
Du kan oprette nummerserier for anlægsaktiver ud fra en standardnummerserie eller ud fra anlægsaktivgrupper. Du kan også oprette nummerserier, der kan bruges til anlægsaktiver med stregkoder og til de kladder, der bruges til bogføring af anlægsaktivposteringer.
Nummerserier til nummerering af anlægsaktiver
Der findes to metoder til tildeling af nummerserier til anlægsaktiver.
Metode 1: Automatisk nummerering af alle anlægsaktiver fra en standardnummerserie
Før du opretter nogen anlægsaktivposter, skal du oprette mindst én nummerserie til nummerering af anlægsaktiver. (Klik på Virksomhedsadministration > Almindelige > Nummerserier > Nummerserier. Klik på Nummerserie, og angiv derefter oplysninger for nummerserien.)
Klik på Anlægsaktiver > Opsætning > Anlægsaktivparametre. Klik på Nummerserier, og vælg derefter en nummerseriekode for referencen Nummer på anlægsaktiv.
Når der oprettes et anlægsaktiv, angives der automatisk et tal fra denne nummerserie i feltet Nummer på anlægsaktiv.
Bemærk
Hvis du tildeler specielle nummerserier til nogle anlægsaktivgrupper (se metode 2 nedenfor), bruges den generelle standardserie fortsat til automatisk nummerering af de anlægsaktiver, der tilknyttet anlægsaktivgrupper uden gruppespecifikke nummerserier.
Metode 2: Automatisk nummerering ud fra anlægsaktivgrupper
Opret en nummerserie til anlægsaktivgrupper. (Klik på Virksomhedsadministration > Almindelige > Nummerserier > Nummerserier. Klik på Nummerserie, og angiv derefter oplysninger for nummerserien.)
Klik på Anlægsaktiver > Opsætning > Anlægsaktivgrupper.
Vælg en anlægsaktivgruppe. Gå til fanen Generelt, markér afkrydsningsfeltet Auto-nummerer anlægsaktiver, og vælg den relevante nummerserie i feltet Nummerseriekode. Denne nummerserie bruges til alle de anlægsaktiver, der er tilknyttet anlægsaktivgruppen.
Hvis der findes en standardnummerserie for alle anlægsaktiver (se metode 1), bruges standardserien til automatisk nummerering af de anlægsaktiver, der er tilknyttet anlægsaktivgrupper uden gruppespecifikke nummerserier.
Bemærk
Hvis du vil angive nummeret for hvert anlægsaktiv i feltet Nummer på anlægsaktiv, behøver du ikke oprette nummerserier for anlægsaktiver eller anlægsaktivgrupper.
Nummerserier til stregkoder
Du kan oprette separate nummerserier til stregkoder for anlægsaktiver. Du kan finde flere oplysninger i Fastsætte stregkoder for anlægsaktivnumre.
Nummerserier til kladder
Du skal oprette nummerserier til de kladder, som du vil bruge til at bogføre anlægsaktivposteringer samt angive en nummerserie i kladden, før du opretter anlægsaktivposteringer. De kladder, der normalt bruges til anlægsaktivposteringer, er Anlægsaktiver, Lager til anlægsaktiver, Finanskladde og Anlægsaktivbudget. Kladderne til afskrivningsmodellen bruger den nummerserie, der er defineret for referencen Kladdebatchnummer i formen Økonomiparametre.