Konfigurere arbejdsgange i Virksomhedsadministration

Anvendes på: Microsoft Dynamics AX 2012 R3, Microsoft Dynamics AX 2012 R2, Microsoft Dynamics AX 2012 Feature Pack, Microsoft Dynamics AX 2012

Som et led i konfigurationen af Virksomhedsadministration kan du oprette arbejdsgange med det formål at administrere sager, sende ikke-tilknyttede dokumenter til personer eller workflowopgavekøer og administrere anmodninger om signeringsgrænser.

En arbejdsgang repræsenterer en forretningsproces. Den definerer, hvordan et dokument "flyder" gennem systemet, og viser, hvem der skal udføre en opgave eller godkende et dokument. Der er flere fordele ved at bruge arbejdsgangssystemet i organisationen:

  • Ensartede processer – Du kan bruge arbejdsgangssystemet til at definere godkendelsesprocessen for bestemte dokumenter, f.eks. indkøbsrekvisitioner og udgiftsrapporter. Du kan bruge arbejdsgangssystemet som en hjælp til at sikre, at dokumenter behandles og godkendes på en ensartet og effektiv måde.

  • Synliggørelse af processer – Du kan spore status, historik og performanceværdier for en bestemt arbejdsgangsforekomst. Dette hjælper dig med at bestemme, om der skal foretages ændringer i arbejdsgangen for at forbedre effektiviteten.

  • Centraliseret arbejdsliste – Brugerne kan få vist en centraliseret arbejdsliste for at se opgaverne i arbejdsgangen og de godkendelser, der er knyttet til dem. Denne arbejdsliste er tilgængelig fra siderne i rollebaserede områder i Microsoft Dynamics AX-klienten og i Enterprise Portal.

Du kan finde en oversigt over arbejdsgange i Microsoft Dynamics AX i Oversigt over arbejdsgangssystem og Arbejdsgang - begreber. Du kan finde flere oplysninger om konfiguration af arbejdsgange i Konfigurere arbejdsgangssystemet.

De typer arbejdsgange, du kan oprette

Følgende arbejdsgangstyper kan anvendes til Virksomhedsadministration.

Type

Brug denne type til at

Arbejdsgang til sagsstyring

Oprette en arbejdsgang for sager.

Dokumentoversigt

Oprette en arbejdsgang til behandling af ikke-tilknyttede dokumenter.

Arbejdsgang for signeringsgrænser

Oprette en arbejdsgang til gennemsyn af anmodninger om signeringsgrænser.

Sådan oprettes en arbejdsgang

  1. Klik på Virksomhedsadministration > Opsætning > Arbejdsgang > Organisationsarbejdsgange.

  2. Klik på Ny i handlingsruden.

  3. Vælg den type arbejdsgang, du vil oprette, og klik derefter på Opret arbejdsgang.

  4. Design arbejdsgangen i arbejdsgangseditoren ved at trække arbejdsgangselementer over på lærredet.

  5. Konfigurer hvert element i arbejdsgangen. Du kan finde flere oplysninger i Konfigurere arbejdsgangssystemet.

  6. Gentag trin 2-5 for at oprette flere arbejdsgange til Virksomhedsadministration.

Deltagertyper

Du kan knytte et godkendelsestrin til følgende deltagergrupper.

Brugergruppe

Beskrivelser

Deltager

Tildel godkendelsestrinnet til medlemmer af en gruppe eller en rolle.

Hierarki

Tildel godkendelsestrinnet til brugere i et bestemt organisationshierarki.

Arbejdsgangsbruger

Tildel godkendelsestrinnet til brugere i denne arbejdsgang.

Tildel godkendelsestrinnet til en workflowopgavekø.

Bruger

Tildel godkendelsestrinnet til bestemte Microsoft Dynamics AX-brugere.