Få mere at vide om indbakkeregler
Gælder for: Office 365 for professionals and small businesses, Office 365 for enterprises, Microsoft Exchange, Live@edu
Emne senest redigeret: 2011-11-23
Du kan benytte regler til automatisk at sortere indgående e-mail i mapper, f.eks. baseret på hvem afsenderen er, hvem meddelelsen er sendt til eller meddelelsens prioritet. Du kan f.eks. oprette en regel, som automatisk flytter al post, der sendes til en gruppe, som du er medlem af, til en bestemt mappe.
Bemærk
Disse oplysninger gælder for standardversionen af Outlook Web App. Den beskrevne funktion findes ikke i Outlook Web App Light.
Hvordan administrerer jeg regler?
Hvis du vil administrere regler, skal du klikke på Indstillinger> Opret en indbakkeregel.
Du kan bruge fanen Regler for indbakke til at oprette nye regler eller til at redigere eller slette eksisterende regler.
Hvad skal jeg ellers vide?
Hvis du vil oprette en ny, tom regel ved hjælp af fanen Regler for indbakke, skal du klikke på Ny.
Du behøver ikke at bruge fanen Indbakkeregler til at oprette en regel. Du kan også oprette regler direkte fra meddelelser. Sådan oprettes en regel direkte fra en meddelelse.
Højreklik på meddelelsen i ruden med meddelelseslisten.
Klik på Opret regel, eller åbn meddelelsen, og klik derefter på Opret regel på værktøjslinjen.
Regler udføres oppefra og ned i den rækkefølge, som de er angivet i vinduet Regler. Hvis du vil ændre rækkefølgen på reglerne, skal du klikke på den regel, du vil flytte, og derefter klikke på pil op eller ned for at flytte reglen til den ønskede placering på listen.
Nogle typer meddelelser udløser ikke indbakkeregler. Det gælder for:
Meddelelser om leveringsstatus, som omfatter rapporter om manglende levering og systemmeddelelser.
Kvitteringer for læsning og kvitteringer for levering, der genereres af en e-mail-klient.
Nogle automatiske svar-meddelelser (Ikke til stede) .
Du kan oprette mere komplekse regler ved at klikke på Flere indstillinger. Når du har klikket på Flere indstillinger:
Du kan angive flere betingelser for din regel.
Du kan angive mere end én handling for din regel.
Du kan tilføje undtagelser ved at klikke på Tilføj undtagelse.
Du kan aktivere eller deaktivere Stop behandlingen af regler. Som standard er indstillingen til at stoppe behandling af flere regler aktiveret. Når denne indstilling er aktiveret, og en meddelelse, der opfylder kriterierne for mere end en regel, modtages, så anvendes kun den første regel. Uden denne indstilling anvendes alle regler, hvis kriterier meddelelsen opfylder.
Hvis du f.eks. har en regel, som flytter alle meddelelser, der sendes til en offentlig gruppe, til en bestemt mappe, og en anden regel, der flytter alt med din leder som afsender til en anden mappe, og din leder så sender en meddelelse til gruppen, vil meddelelsen blive kopieret til begge mapper, hvis Stop behandling af flere regler ikke er valgt. Hvis du kun vil have, at den regel, der flytter alt med din leder som afsender, skal anvendes, skal du placere denne regel højere oppe på listen end den regel, der flytter alle meddelelser til en gruppe, og derefter redigere den første regel og tilføje den indstilling, der sikrer, at der ikke bliver udført flere regler.
Du kan redigere navnet på reglen ved hjælp af feltet Navn.
Hver regel, du opretter, optager plads i et skjult afsnit af din postkasse. Dette afsnit er begrænset til 64 KB. Den faktiske plads, som en regel optager, afhænger af en række faktorer, for eksempel hvor langt navnet er, og hvor mange betingelser du har anvendt. Når du når grænsen på 64 KB, modtager du en advarsel om, at du ikke kan oprette flere regler. Hvis det sker, skal du slette eller forenkle nogle af de eksisterende regler, før du kan oprette flere regler. Du kan for eksempel reducere den plads, reglerne bruger, ved at:
Slette regler, du ikke længere behøver.
Gøre reglernes navne kortere.
Kombinere en eller flere regler, der udfører den samme opgave.
Slette kriterier fra regler.
Når du opretter en videresendelsesregel, kan du tilføje mere end én adresse, som der skal videresendes til. Det antal adresser, som du kan videresende til, kan være begrænset afhængigt af indstillingerne for din konto. Hvis du tilføjer flere adresser end det tilladte antal, vil videresendelsesreglen ikke fungere. Hvis du opretter en videresendelsesregel med mere end én adresse, skal du teste den for at sikre, at den fungerer.
Hvad nu, hvis jeg gerne vil vide mere?