Ofte stillede spørgsmål: Talebeskeder
Gælder for: Office 365 for professionals and small businesses, Office 365 for enterprises, Microsoft Exchange, Live@edu
Emne senest redigeret: 2011-11-23
Dette er de spørgsmål, som brugerne har i forbindelse med talebeskeder.
Spørgsmål
Hvordan konfigurerer jeg talebeskeder?
Hvad får jeg at se på telefonen, når jeg modtager en talebesked?
Hvordan kan jeg aflytte mine talebeskeder?
Kan jeg lytte til min e-mail eller min kalender på min mobiltelefon?
Hvordan betjener jeg talebeskedsystemet?
Hvordan kan jeg se, om jeg er gået glip af et opkald?
Hvad er talebeskedeksempler?
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får en meddelelse om manglende levering af en talebesked?
Når jeg modtager en talebesked, kan jeg ikke se navnet på den person, der har ringet op. Jeg kan kun se telefonnummeret. Hvordan kan jeg rette op på dette?
Når jeg vælger indstillingen Jeg vil ikke bruge en pinkode, når jeg ringer for at få adgang til mine talebeskeder (anbefales ikke) for at få adgang til mine talebeskeder uden pinkode, bliver jeg stadig bedt om at angive en pinkode, når jeg skal have adgang til talebeskederne. Hvordan kan jeg rette op på dette?
Når jeg forsøger at konfigurere viderestilling af opkald for talebeskeder, får jeg fejlmeddelelsen "Opkald spærret". Hvordan kan jeg rette op på dette?
Svar
Hvordan konfigurerer jeg talebeskeder?
Log på din postkasse ved hjælp af en webbrowser. Klik på Indstillinger, Se alle indstillinger og Telefon, og klik derefter på fanen Telefonsvarer. Konfigurer dine talebeskeder ved at klikke på Konfigurer nu og følge instruktionerne. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du bestemmer den webadresse, som du skal bruge til at logge på din postkasse, ved at besøge Sådan logger du på din e-mail ved hjælp af en webbrowser.
Øverst på siden
Hvad får jeg at se på telefonen, når jeg modtager en talebesked?
Du modtager en eller flere beskeder, som kan omfatte:
En besked om ubesvaret opkald fra mobiludbyderen, men ikke en besked om talebeskeder.
En sms-besked, hvor noget af talebeskeden er skrevet ind i sms-beskeden.
Hvis du har konfigureret din Outlook Web App-e-mail-konto på din mobiltelefon, kan du også læse og aflytte talebeskeder, der er leveret til din indbakke.
Øverst på siden
Hvordan kan jeg aflytte mine talebeskeder?
Du kan gøre det på et par forskellige måder:
Når du har registreret dit mobiltelefonnummer, kan du blot ringe til dit eget telefonnummer.
Du kan ringe til Outlook Stemmeadgang-nummeret.
Du kan bruge en tast til hurtigopkald, hvis du har oprettet en sådan tast på din mobiltelefon.
Du kan oprette en kontakt på mobiltelefonen og ringe til den på samme måde, som du ringer til andre kontakter.
Du kan logge på Outlook Web App og bruge den integrerede medieafspiller, der er inkluderet i talebeskederne.
Du kan konfigurere en Outlook-e-mail konto på din mobiltelefon.
Øverst på siden
Kan jeg lytte til min e-mail eller min kalender på min mobiltelefon?
Ja, når du ringer op til Outlook Stemmeadgang-nummeret, og du har angivet din pinkode, læser systemet din e-mail og kalender højt for dig. Du kan også aflytte talebeskederne ved at vælge denne funktionalitet.
Øverst på siden
Hvordan betjener jeg talebeskedsystemet?
Første gang du opretter forbindelse til dine talebeskeder, skal du bruge telefonens tastatur til at indtaste din pinkode. Derefter kan du betjene systemet ved hjælp af stemmekommandoer. Hvis systemet ikke kan forstå, hvad du siger, eller der er masser af baggrundsstøj, bliver du måske spurgt, om du vil bruge tastaturet i stedet for stemmekommandoer.
Øverst på siden
Hvordan kan jeg se, om jeg er gået glip af et opkald?
De fleste mobiludbydere viser en besked om ubesvarede opringninger på mobiltelefonen. Når du modtager en talebesked, sendes en sms-besked til mobiltelefonen. Hvis du deaktiverer beskeder om talebeskeder, modtager du ingen sms-beskeder om talebeskeder. Du modtager dog stadig besked om ubesvarede opkald fra mobiludbyderen.
Hvis du deaktiverer beskeder om talebeskeder, bør du konfigurere en Outlook Web App-e-mail-konto på din mobiltelefon. Så vil du kunne se talebeskeder i indbakken.
Øverst på siden
Hvad er talebeskedeksempler?
Når en talebesked modtages fra en person, der ringer op, opretter systemet talebeskeden. Talebeskedens ordlyd indsættes direkte i teksten i den e-mail, der placeres i din indbakke. Når du modtager en sms-besked på basis af en talebesked, indeholder sms-beskeden noget af ordlyden fra talebeskeden.
Øverst på siden
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får en meddelelse om manglende levering af en talebesked?
Hvis du får en meddelelse om manglende levering af et ubesvaret opkald eller en talebesked, betyder det, at noget er galt i konfigurationen af sms-beskeder. Du skal konfigurere eller redigere indstillingerne for sms-beskeder under fanen SMS-beskeder.
Øverst på siden
Når jeg modtager en talebesked, kan jeg ikke se navnet på den person, der har ringet op. Jeg kan kun se telefonnummeret. Hvordan kan jeg rette op på dette?
Når nogen lægger en talebesked, modtager du en e-mail med enten navnet eller telefonnummeret på den, der har ringet op. Hvis talebeskeden ikke vises sammen med navnet på personen, men kun telefonnummeret, kan du tilføje en personlig kontaktperson for den, der ringer op, og medtage personens korrekte telefonnummer.
Når nogen lægger en talebesked, sammenlignes personens telefonnummer med posterne i dine personlige kontaktpersoner. Hvis personens navn ikke findes i dine personlige kontaktpersoner, er det kun telefonnummeret, der medtages i talebeskeden. Hvis du vil have navnet på personen inkluderet i talebeskeden, skal du indtaste telefonnummeret på den personlige kontaktperson i følgende format: +1 (425) 555-1234. Du kan kopiere telefonnummeret fra talebeskeden og indsætte det i et af telefonnummerfelterne for den personlige kontaktperson.
Øverst på siden
Når jeg vælger indstillingen Jeg vil ikke bruge en pinkode, når jeg ringer for at få adgang til mine talebeskeder (anbefales ikke) for at få adgang til mine talebeskeder uden pinkode, bliver jeg stadig bedt om at angive en pinkode, når jeg skal have adgang til talebeskederne. Hvordan kan jeg rette op på dette?
Hvis du stadig bliver bedt om at angive en pinkode, skal du fjerne blokering af opkalds-id på mobiltelefonen. Du kan finde flere oplysninger om dette i brugervejledningen til din mobiltelefon.
Øverst på siden
Når jeg forsøger at konfigurere viderestilling af opkald for talebeskeder, får jeg fejlmeddelelsen "Opkald spærret". Hvordan kan jeg rette op på dette?
Hvis du har en forudbetalt aftale med din mobiludbyder, f.eks. hos T-Mobile, kan du ikke konfigurere viderestilling af opkald. Du skal udføre de resterende trin for at konfigurere talebeskederne og derefter kontakte din mobiludbyders kundesupport for at finde ud af, hvordan du kan konfigurere omstilling.
Øverst på siden
Hvad nu, hvis jeg gerne vil vide mere?
Hvis du har flere spørgsmål, kan du tjekke disse links.