Opret variabelnavne i Windows PowerShell-scripts
Du bør oprette variabelnavne, der beskriver de data, der er gemt i dem. En variabel, der gemmer en brugerkonto, kan f.eks. være $user, og en variabel, der gemmer navnet på en logfil, kan være $logFileName.
I de fleste tilfælde vil du bemærke, at variabler bruges med et dollartegn ($) symbol. Symbolet $ er ikke en del af variabelnavnet, men det adskiller variabler fra andre syntakselementer i PowerShell. For eksempel $user angiver en variabel kaldet user, og symbolet $ hjælper PowerShell med at identificere, at det er en variabel.
Du bør typisk begrænse variabelnavne til alfanumeriske tegn (bogstaver og tal). Selvom du kan inkludere specialtegn og mellemrum, bliver det mere forvirrende at bruge. Hvis du f.eks. vil medtage et mellemrum i et variabelnavn, skal du omslutte navnet med klammeparenteser ({ }). Et eksempel kan være ${log File}, hvor der er et mellemrum mellem ordloggen og -filen.
Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver i variabelnavne. Variablerne $USER og $user kan udskiftes. For at forbedre læseligheden er den almindelige konvention at bruge små bogstaver og skrive det første bogstav i hvert ord med stort i et variabelnavn. Det er valgfrit at bruge store bogstaver i det første ord afhængigt af situationen og dine præferencer.
$logFile og $LogFile bruges f.eks. begge ofte. Men når variabler bruges til parametre i et script, skal det første ord skrives med stort for at sikre overensstemmelse med de parametre, der bruges af cmdlet'er. Både camelCase ($logFileName) og underscore-separated ($log_file_name) konventioner er gyldige og almindeligt anvendte. Brug af stort bogstav eller understregning fungerer som en adskillelse mellem ordene og gør variabelnavnet mere læseligt. Undgå mellemrum eller bindestreger i variabelnavne, da de kræver, at navnet indkapsles i kræbestolper ({ }) eller kan forårsage parsingproblemer.