Partilhar via


Gratis Office 365 til lærere og elever

Sidste år lancerede vi Student Advantage, som giver uddannelsesinstitutioner mulighed for at tilbyde deres studerende gratis adgang til Office 365, såfremt skolen i forvejen licensierer Office. Student Advantage har vist sig at være et populært tiltag, da skolerne får mulighed for at tilbyde digital undervisning og giver de studerende nem adgang til digitale værktøjer, som de kan forvente at møde på arbejdsmarkedet.

Vi lancerer nu en udvidet model af tilbuddet, hvor alle studerende, lærere og ansatte på skoler, som licensierer Office, kan få glæde af Office 365 gratis på op til fem forskellige pc’er, smartphones og tablets. Tilbuddet giver de studerende og lærere mulighed for at arbejde digitalt igennem hele uddannelsesforløbet, mens IT-afdelingen bibeholder adgangskontrol, fleksibilitet og sikrer overholdelselse af skolens sikkerhedsregler.

”De studerende er nødt til at lære digitale kompetencer, herunder produktivitetsværktøjer som Office 365, så de er klædt på til arbejdsmarkedet senere i livet” siger Julich Wiberg, salgschef for uddannelsessektoren i Microsoft. ”Hos Microsoft investerer vi de studerende, og de kan nu få endnu nemmere adgang til de rette IT-kompetencer, så de kan arbejde produktivt i studietiden og ultimativt stå stærkere i konkurrencen på det internationale arbejdsmarked. ”

 

Samarbejd i skyen og løs opgaver på farten med Office 365

Office 365 er gratis tilgængelig for alle studerende på skoler, hvor lærere og ansatte har adgang til Office. Samtidig kan lærere og ansatte nu få Office 365 ProPlus gratis med i købet af Office. Således vil lærere og ansatte benytte samme værktøjer som eleverne, og de kan tilrettelægge undervisningen digitalt. Lærerne får ligeledes adang til Office 365 på fem forskellige pc’er og mobile enheder, hvilket bl.a. giver adgang til dokumenter online og på farten samt mulighed for at optage og dele undervisningen elektronisk. 

Tilbuddet gælder fra 1. december 2014, og abonnementet indeholder en fuld version af Office og inkluderer Word, Powerpoint, Excel, OneNote, Outlook mv. Office 365 ProPlus kan installeres på op til fem Pc’er eller Mac’s og installeres lokalt på den studerendes PC, således at applikationerne virker, både når den studerende er online og offline.

Følg dette link for registrering til Office 365, og bliv inspireret af forskellige anvendelsesmuligheder af Office, OneNote og PowerPoint i denne video:

[View:https://www.youtube.com/watch?v=QE9ksm7ZONM]

Danske skoler på forkant med udviklingen

Frederikssund Private Realskole er en af de danske skoler, der tilbyder alle elever gratis Office 365. Skolen har en digital strategi, hvoraf Office og pc-brug er en central del. Flere lærermidler er tilgængelige online, og eleverne får allerede fra de små klasser egne pc’er. Skolen sikrer dermed, at børnene får præinstalleret Office og lærer at benytte værktøjerne i de første år af deres skoletid.

”Valget af Office til de studerende var ikke svært. Vi har testet alternative programmer, men Office giver børnene den bedste værktøjskasse til at håndtere fremtidens arbejdsmarked. Og med Office 365-tilbuddet var det en nem beslutning,” siger Dorthe Thestrup, IT-ansvarlig på Frederikssund Private Realskole.

Mølleskolen i Ry har en vision om, at alle IT-redskaber skal være en naturlig del af elevernes dagligdag. Mølleskolen har således også valgt Office 365 til deres studerende, og forventer, at ca. 500 ud af skolens 1000 elever vil benytte sig af Office 365 og Office inden for de næste 2-3 år. IT-vejleder Peter Krukow forventer desuden større ensartethed af elevmedbragt udstyr ved at tilbyde Office:

”I dag medbringer 80 % af eleverne på 8. årgang og 50 % af de resterende studerende deres eget udstyr, og resten låner udstyr af skolen, som de kan beholde i skoletiden. Valget af Office skyldes genkendeligheden og ensartetheden i programfladen. Desuden giver Office de bedste værktøjer til samarbejde og deling af dokumenter, som er en vigtig del af vores undervisningsstrategi.”

For mere information om Office 365 til skoler, se her.

Vh. Julich Wiberg, salgschef for uddannelsessektoren i Microsoft, jwiberg@microsoft.com.