Oversigt over elektroniske signaturer

Anvendes på: Microsoft Dynamics AX 2012 R3, Microsoft Dynamics AX 2012 R2, Microsoft Dynamics AX 2012 Feature Pack, Microsoft Dynamics AX 2012

Dette afsnit giver et overblik over elektroniske signaturer og beskriver, hvordan de kan bruges i Microsoft Dynamics AX.

Hvad er en elektronisk signatur?

En elektronisk signatur bekræfter identiteten på en person, som skal starte eller godkende en computerproces. I nogle brancher er en elektronisk signatur lige så juridisk bindende som en håndskrevet.

Elektroniske signaturer er et lovmæssigt krav i adskillige regulerede brancher som f.eks. lægemiddelsektoren, fødevareindustrien samt luftfart og forsvar. De er også nødvendig for at overholde forskrifterne i 21 CFR afsnit 11, der er udstedt af det amerikanske fødevareministerium FDA (Food and Drug Administration) i USA.

Bemærk

En elektronisk signatur er i sig selv ikke det samme som en digital signatur. En elektronisk signatur er simpelthen en erstatning for en håndskrevet signatur, hvorimod en digital signatur omfatter yderligere sikkerhedsmæssige foranstaltninger. En digital signatur kan bidrage til at identificere, om en anden bruger eller proces har forfalsket dataene. En digital signatur kan også bekræftes, og denne bekræftelse kan ikke gendrives af ejeren af det certifikat, som blev brugt til at signere dataene. Som beskrevet nedenfor har elektroniske signaturer i Microsoft Dynamics AX en indbygget funktion til digital signatur.

Elektroniske signaturer i Microsoft Dynamics AX

I Microsoft Dynamics AX kan du bruge elektroniske signaturer til kritiske forretningsprocesser. Nogle processer har indbyggede funktioner til elektronisk signatur. Du kan også oprette tilpassede signaturkrav for enhver databasetabel og ethvert felt. Du kan finde flere oplysninger i Valg af processer, der kræver elektroniske signaturer.

Elektroniske signaturer i Microsoft Dynamics AX har en indbygget funktion til digitale signaturer. Alle brugere, som signerer dokumenter, skal have tildelt et gyldigt kryptografisk certifikat. Når et dokument signeres, godkendes den private nøgle, som er tilknyttet det pågældende certifikat. (Du kan finde yderligere oplysninger i Certifikater for elektroniske signaturer.)

Microsoft Dynamics AX registrerer oplysninger om elektroniske signaturer i en log for at angive et revisionsspor.