Konfigurere en politikregel for indkøbskatalog

Anvendes på: Microsoft Dynamics AX 2012 R3, Microsoft Dynamics AX 2012 R2, Microsoft Dynamics AX 2012 Feature Pack, Microsoft Dynamics AX 2012

Du skal definere en katalogpolitikregel som en del af din indkøbspolitik for at styre, hvilket katalog der vises på indkøbswebstedet. Katalogpolitikreglen konfigureres for de organisationer, der er valgt i formen Indkøbspolitik. Hvis en bruger har fået tildelt rettighed til at bestille produkter på vegne af en anden bruger, vil Microsoft Dynamics AX bruge denne katalogpolitikregel, som er defineret for anmoderens juridiske enhed og driftsenhed, til at afgøre, hvilket katalog der skal vises på indkøbswebstedet. Før du kan definere en katalogpolitikregel, skal du oprette et indkøbskatalog og derefter publicere det.

Brug følgende procedure til at definere en katalogpolitikregel, der skal anvendes til brugere, som er tilknyttet udvalgte organisationer i dit firma.

Konfigurer en politikregel for katalog

  1. Klik på Indkøb og forsyning > Opsætning > Politikker > Indkøbspolitikker. På listesiden Indkøbspolitikker skal du enten markere og dobbeltklikke på en eksisterende indkøbspolitik, eller også skal du klikke på Politik under fanen Politik for at oprette en ny.

  2. Markér Katalogpolitikregel på listen Politikregeltype: i formen Indkøbspolitik under fanen Politikregler, og klik derefter på Opret politikregel.

  3. I formen Katalogpolitikregel skal du angive det datointerval, som politikken skal gælde for. Dette datointerval bestemmer, om kataloget vil være tilgængeligt på indkøbswebstedet.

  4. I feltet Katalog skal du markere det katalog, der skal være tilgængeligt på indkøbswebstedet for alle brugere, som er tilknyttet de organisationer, der er valgt i oversigtspanelet Politikorganisationer. Der vises kun indkøbskataloger, hvis status for udgivelse er Aktiv, på listen.

Se også

Hovedopgaver: Oprette indkøbspolitikker

Katalogpolitikregel (form)

Hovedopgaver: Oprette indkøbskataloger