Konfigurere parametre for signeringsgrænse

Anvendes på: Microsoft Dynamics AX 2012 R3, Microsoft Dynamics AX 2012 R2, Microsoft Dynamics AX 2012 Feature Pack, Microsoft Dynamics AX 2012

Parametre for signeringsgrænse er basis for konfigurationen af politikken for signeringsgrænse. I parameterformen skal du definere, om signeringsgrænser håndhæves på baggrund af job- eller kompensationsniveau, du skal definere årsager for tilbagekaldelse af signeringsgrænser samt grænseaftaler.

Definere basis for signeringsgrænse

Signeringsgrænser er enten baseret på en medarbejders job- eller kompensationsniveau.

Bemærk

Jobs er defineret i Microsoft Dynamics AX i Job (form), eller de baseret på kompensationsniveau, som defineret i Kompensation struktur (form).

  1. Klik på Virksomhedsadministration > Opsætning > Signeringsgrænser > Parametre for signeringsgrænse.

  2. Vælg Job, hvis signeringsgrænser skal baseres på medarbejderens job. Vælg Kompensationsniveau, hvis signeringsgrænser skal baseres på medarbejderens kompensationsniveau.

  3. Markér afkrydsningsfeltet Kræv eksplicit standardsigneringsgrænse for at tvinge medarbejdere til at indsende en anmodning om signeringsgrænse for at få tildelt en forbrugs- eller godkendelsesgrænse. Hvis dette afkrydsningsfelt ikke er markeret, tildeles medarbejdere det standardbeløb for forbrug eller godkendelse, der er defineret for deres job eller kompensationsniveau.

  4. Markér afkrydsningsfeltet Kun signeringsgrænse for medarbejdere, hvis medarbejdere skal kunne anmode om og få tildelt signeringsgrænser. Hvis afkrydsningsfeltet ikke er markeret, kan kontraktansatte medarbejdere også anmode om og få tildelt signeringsgrænser.

Definere årsager for tilbagekaldelse af signeringsgrænse

Af og til tilbagekaldes signeringsgrænser. Hvis en medarbejder f.eks. viser sig at misbruge sine forbrugsprivilegier, eller hvis en medarbejder siger op, skal vedkommendes signeringsgrænse tilbagekaldes. Foruddefinerede tilbagekaldelsesårsager hjælper med at sikre an klar tilbagekaldelsesproces og standardisere processen for fremtidig sporing og rapportering. Ledere kan senere bruge årsagskoder for tilbagekaldelse til at tilbagekalde en medarbejders signeringsgrænse vha. medarbejderportalen på Enterprise Portal til Microsoft Dynamics AX.

  1. Klik på Virksomhedsadministration > Opsætning > Signeringsgrænser > Parametre for signeringsgrænse. Klik på oversigtspanelet Tilbagekaldelsesårsager.

  2. Klik på Tilføj.

  3. Angiv en Årsagskode.

  4. Angiv en beskrivelse af årsagskoden.

Definere grænseaftaler

Grænseaftaler er aftaler, som medarbejdere er forpligtede til at læse og acceptere for at kunne få tildelt en signeringsgrænsegodkendelse. I formen Parametre for signeringsgrænse kan du definere alle grænseaftaler og de tilhørende URL-adresser. Derefter kan du, som en del af definitionen af en signeringsgrænsepolitik, definere de signeringsgrænseaftaler, der er tilknyttet politikken. Dette er specifikke grænseaftaler, der kræves til den oprettede politik.

  1. Klik på Virksomhedsadministration > Opsætning > Signeringsgrænser > Parametre for signeringsgrænse. Klik på oversigtspanelet Aftaler.

  2. Klik på Tilføj.

  3. Angiv et Navn til grænseaftalen.

  4. Angiv URL for signeringsgrænseaftalen.

  5. I feltet Aftalens varighed (i måneder) skal du angive det antal måneder, hvor medarbejderens accept af vilkårene i grænseaftalen gælder.

Se også

Parametre for signeringsgrænse (form)

Om opsætning af signeringsgrænser