Brug af POP3- og IMAP4-e-mail-programmer
Gælder for: Office 365 for professionals and small businesses, Office 365 for enterprises, Microsoft Exchange, Live@edu
Emne senest redigeret: 2012-08-10
Dette emne indeholder oplysninger om, hvordan du kan oprette forbindelse til e-mail-kontoen ved hjælp af e-mail-programmer, der bruger POP3 (Post Office Protocol version 3) eller IMAP4 (Internet Message Access Protocol version 4rev1). POP3 og IMAP4 er internetprotokoller, der kan bruges til at hente e-mail fra en e-mail-server til computeren. POP3- og IMAP4-e-mail-programmer indeholder grundlæggende e-mail-funktioner. Overordnet set kan du, hvis du opretter forbindelse til din e-mail-konto ved hjælp af en POP3 eller IMAP4, ikke benytte indholdsrig e-mail og samarbejdsfunktionernerne, som du får ved tilslutning med en Exchange-konto. Vi anbefaler, at du tilslutter din konto med Outlook Web App for at få den bedste samarbejdsoplevelse eller bruger et e-mailprogram, som understøtter Exchange-kontoadgang, såsom Outlook 2007, Outlook 2010, Apple Mail 10.6 Snow Leopard, Apple Mail 10.7 Lion, Entourage 2008 Web Services Edition eller Outlook til Mac 2011.
Du kan finde oplysninger om de e-mail- og samarbejdsfunktioner, der understøttes i de forskellige programmer, du kan bruge til at oprette forbindelse til e-mail-kontoen, under Understøttede e-mail-programmer og funktioner. Du kan se en vejledning i at konfigurere e-mail på din mobiltelefon under Guiden Konfiguration af mobiltelefon. Du kan se en vejledning i at konfigurere e-mail i dit stationære e-mailprogram under Hjælp til guiden Konfiguration af e-mail.
Brug af POP3-e-mail-programmer
Når POP3-e-mail-programmer henter e-mail til computeren, fjernes de hentede e-mails som standard fra serveren. Da der ikke bevares en kopi af e-mails på e-mail-serveren, kan du ikke åbne de e-mails, du har hentet, på mere end én computer.
Visse POP3-e-mail-programmer kan dog konfigureres til at bevare en kopi af e-mails på serveren, så du kan åbne samme e-mail på mere end én computer. POP3-e-mail-programmer kan kun bruges til at hente e-mails fra e-mail-serveren til en enkelt mappe (som regel indbakken) på computeren. POP3-protokollen kan ikke synkronisere flere mapper på e-mail-serveren med flere mapper på computeren. POP3 understøtter heller ikke adgang til offentlige mapper.
Brug af IMAP4-e-mail-programmer
De e-mail-programmer, der bruger IMAP4, er mere fleksible og indeholder som regel flere funktioner end de e-mail-programmer, der bruger POP3. Når IMAP4-e-mail-programmer henter e-mails til computeren, gemmes der en kopi af de hentede e-mails på serveren. Da der gemmes en kopi af e-mailen på serveren, kan du åbne samme e-mail på mere end én computer. Du kan bruge IMAP4-e-mail til at få adgang til og oprette flere e-mail-mapper på serveren. Du kan åbne en hvilken som helst e-mail fra en hvilken som helst mappe på serveren fra computere med forskellige placeringer.
De fleste IMAP4-e-mail-programmer kan f.eks. konfigureres til at bevare en kopi af dine sendte e-mails på serveren, så du kan se dine sendte e-mails fra en anden computer. IMAP4 understøtter flere funktioner, der ikke understøttes af de fleste POP3-programmer. Visse IMAP4-e-mail-programmer indeholder f.eks. en funktion, du kan bruge til kun at få vist overskrifterne i dine e-mails på serveren – afsenderen og emnet – og derefter kun hente de e-mails, du vil læse. IMAP4 understøtter også adgang til offentlige mapper.
Afsendelses- og modtagelsesindstillinger for POP3- og IMAP4-e-mail-programmer
I POP3- og IMAP4-e-mail-programmer kan du vælge, hvornår du vil oprette forbindelse til serveren for at sende og hente e-mail. I dette afsnit beskrives nogle af de mest almindelige forbindelsesindstillinger, og afsnittet indeholder også diverse faktorer, du kan overveje, når du vælger forbindelsesindstillinger i POP3- og IMAP4-e-mail-programmet.
De mest almindelige konfigurationsindstillinger
Tre af de mest almindelige forbindelsesindstillinger, der kan angives for et POP3- eller IMAP4-e-mail-program, er følgende:
Send og modtag e-mail, hver gang du starter e-mail-programmet Når denne indstilling bruges, sendes og hentes der kun e-mail, når du starter e-mail-programmet.
Send og modtag e-mail manuelt Når denne indstilling er valgt, sendes og hentes der kun e-mail, når du klikker på indstillingen Send og modtag i POP3- eller IMAP4-e-mail-programmet.
Send og modtag e-mail hvert x. minut, der er angivet Når denne indstilling er valgt, opretter e-mail-programmet forbindelse til serveren hvert x. minut, der er angivet, for at sende e-mails og hente nye e-mails.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du konfigurerer disse indstillinger for det e-mail-program, du bruger, i den Hjælp-dokumentation, der leveres sammen med e-mail-programmet.
Bemærk
Hvis du har en skybaseret e-mailkonto (hvis din organisation f.eks. bruger Microsoft Office 365 til virksomheder, Office 365 til professionelle og mindre virksomheder eller Live@edu), og du opretter forbindelse til din konto med POP3 eller IMAP4, vil Exchange-mødeindkaldelser fra e-mailbrugere i din organisation ankomme i din indbakke som e-mailelementer med link til Outlook Web App-forekomsterne af mødeindkaldelserne. Du kan finde flere oplysninger under "Hvorfor ankommer mødeindkaldelser til min indbakke som e-mailelementer med link til Outlook Web App-forekomsten af mødeindkaldelsen? Jeg ville hellere modtage mødeindkaldelser som vedhæftede iCal-filer. Kan dette ændres?" i Ofte stillede spørgsmål: E-mail-programmer.
Overvejelser, du skal gøre dig, når du angiver afsendelses- og modtagelsesindstillinger
Hvis den enhed eller computer, der kører et POP3- eller IMAP4-e-mail-program, altid har forbindelse til internettet, kan du konfigurere e-mail-programmet til at sende og hente e-mail hvert x. minut, du angiver. Hvis du ofte opretter forbindelse til serveren, holder du e-mail-programmet opdateret med de nyeste oplysninger på serveren. Men hvis den enhed eller computer, der kører POP3- eller IMAP4-e-mail-programmet, ikke altid har forbindelse til internettet (hvis du f.eks. opretter forbindelse til internettet ved hjælp af en opkaldsforbindelse), kan du konfigurere e-mail-programmet til at sende og hente e-mail manuelt. Hvis du har en opkaldsforbindelse, kan du evt. reducere den tid, du har forbindelse til internettet, ved at sende og hente e-mail manuelt.
POP3- og IMAP4-programmer
Hvis din e-mail-konto understøtter POP3 og IMAP4, kan du bruge mange forskellige POP3- og IMAP4-e-mail-programmer til at oprette forbindelse til kontoen. Disse programmer omfatter Outlook, Windows Mail, Outlook Express, Entourage og tredjepartsprogrammer som Mozilla Thunderbird og Eudora. Hvilke funktioner, der understøttes af de enkelte e-mail-programmer, varierer. Du kan finde oplysninger om de funktioner, der findes i bestemte POP3- og IMAP4-e-mail-programmer, i den dokumentation, der følger med de enkelte programmer.
Bemærk
Hvis du ikke ved, om e-mail-kontoen understøtter POP3 og IMAP4, kan du kontakte den person, der administrerer postkassen (også kaldet e-mail-administrator).
E-mail-programmer, der bruger POP3 eller IMAP4
I følgende tabel beskrives nogle af de e-mail-programmer, der er kompatible med POP3 og IMAP4.
E-mail-program | Understøttede operativsystemer |
---|---|
Windows |
|
Windows |
|
Windows |
|
Windows |
|
Windows |
|
Macintosh |
|
Mail (also known as Apple Mail 3.0) |
Macintosh |
Windows/Macintosh |
|
Windows/Macintosh |
|
Windows/Macintosh |
|
Windows/Macintosh |
|
Macintosh |
|
Amazon Kindle Fire E-Mail |
Kindle Fire |
Windows Mobile 5 eller nyere |
Hvad nu, hvis jeg gerne vil vide mere?