Få vist historik for en indkøbsrekvisition

Anvendes på: Microsoft Dynamics AX 2012 R3, Microsoft Dynamics AX 2012 R2, Microsoft Dynamics AX 2012 Feature Pack, Microsoft Dynamics AX 2012

Du kan få vist og sammenligne ændringshistorikken for forskellige versioner af en indkøbsrekvisition. Når en indkøbsrekvisition sendes til gennemsyn, gemmes indkøbsrekvisitionen som den første version. Der oprettes kun flere versioner, hvis værdien i et felt ændres i hovedet eller linjerne i indkøbsrekvisitionen. Der oprettes også versionsposter, når der oprettes en indkøbsordre for indkøbsrekvisitionslinjerne.

Bemærk

Hvis den valgte indkøbsrekvisition ikke er sendt til gennemsyn, er knapperne Versioner af indkøbsrekvisitioner og Sammenlign versioner af indkøbsrekvisitioner ikke tilgængelige under fanen Evaluer i handlingsruden.

Få vist versioner af en indkøbsrekvisition

  1. Klik på Indkøb og forsyning > Almindelige > Indkøbsrekvisitioner > Indkøbsrekvisitioner, der er udarbejdet af mig. På listesiden Indkøbsrekvisitioner, der er udarbejdet af mig skal du vælge den indkøbsrekvisition, du vil have vist versioner af indkøbsrekvisitioner for.

  2. Klik på Versioner af indkøbsrekvisitioner på fanen Evaluer i handlingsruden. Formen Versioner af indkøbsrekvisitioner åbnes og viser en liste over de versioner, der er oprettet for den valgte indkøbsrekvisition.

  3. Klik på Udskriv for at udskrive den valgte version af indkøbsrekvisitionen.

  4. Klik på Vis detaljer for at få vist de fulde hoved- og linjeoplysninger for en valgt version af indkøbsrekvisitionen.

Sammenligne versioner af en indkøbsrekvisition

  1. Klik på Indkøb og forsyning > Almindelige > Indkøbsrekvisitioner > Indkøbsrekvisitioner, der er udarbejdet af mig. Vælg den indkøbsrekvisition, du vil sammenligne versioner af, på listesiden Indkøbsrekvisitioner, der er udarbejdet af mig.

  2. Klik på Versioner af indkøbsrekvisitioner på fanen Evaluer i handlingsruden.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder i formen Versioner af indkøbsrekvisitioner:

    • Hvis du vil sammenligne en valgt version af indkøbsrekvisitionen med de nyeste data for indkøbsrekvisitionen, skal du vælge versionen og derefter klikke på Sammenlign.

    • Hvis du vil sammenligne to versioner af indkøbsrekvisitionen, skal du vælge de to versioner og derefter klikke på Sammenlign.

    • Hvis du vil sammenligne versioner af indkøbsrekvisitionslinjerne, skal du vælge en version af indkøbsrekvisitionen og derefter klikke på Vis detaljer. I formen Vis indkøbsrekvisition, version %1, %2, %3' skal du klikke på Sammenlign for at sammenligne oplysningerne i den valgte indkøbsrekvisitionslinje med de nyeste data for indkøbsrekvisitionslinjen.

Se også

Om indkøbsrekvisitioner

Hovedopgaver: Oprette og sende en indkøbsrekvisition

Sammenligning af versioner af indkøbsrekvisition (form)

Indkøbsrekvisitionsversioner (form)

Vis versioner af indkøbsrekvisitioner (form)

Vis indkøbsrekvisitionsversion - linjer (form)