Del via


Konfigurere 2009-versionen af Windows Live Mail til din e-mail-konto

 

Gælder for: Office 365 for professionals and small businesses, Office 365 for enterprises, Microsoft Exchange, Live@edu

Emne senest redigeret: 2013-01-22

Du kan oprette forbindelse fra 2009-versionen af Windows Live Mail til din e-mail-konto ved hjælp af en POP3- eller IMAP4-forbindelse.

Hvis du bruger Windows Live Mail 2011, skal du se Konfigurere Windows Live Mail 2011 til din e-mail-konto.

Hvordan konfigurerer jeg 2009-versionen af Windows Live Mail til at oprette forbindelse til min e-mail-konto?

  1. Start Windows Live Mail. En guide kører muligvis, første gang programmet åbnes. Hvis guiden ikke kører, første gang du åbner programmet, skal du benytte følgende fremgangsmåde:

    1. Klik på Konti i menuen Funktioner. Hvis menuen Funktioner ikke vises i din version af Windows Live Mail, bruger du muligvis Windows Live Mail 2011. Du kan få flere oplysninger ved at se Konfigurere Windows Live Mail 2011 til din e-mail-konto.

    2. Klik på Tilføj på siden Konti.

    3. Klik på E-mail-konto på siden Tilføj en konto, og klik derefter på Næste.

  2. Gør følgende på siden Tilføj en e-mail-konto:

    1. Skriv din e-mail-adresse i feltet E-mail-adresse.

    2. Skriv din adgangskode i boksen Adgangskode. Markér afkrydsningsfeltet ud for Husk adgangskode, hvis Windows Live Mail skal huske din adgangskode.

    3. Angiv dit fulde navn i boksen Vist navn.

    4. Vælg Konfigurer serverindstillinger til e-mail-konto manuelt, og klik derefter på Næste.

  3. Under Oplysninger om indgående server i guidens næste side skal du angive følgende oplysninger:

    1. Vælg IMAP eller POP3 under Serveren til indgående post er en <type> server i rullemenuen. IMAP understøtter flere funktioner.

    2. Angiv POP3- eller IMAP4-servernavnet under Indgående server. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du finder navnet på den indgående server POP3 eller IMAP4, under Hvordan finder jeg serverindstillingerne? senere i dette emne.

    3. Vælg Denne server kræver en sikker forbindelse (SSL).

    4. Kontrollér, at du har valgt Godkendelse i klar tekst under Log på ved hjælp af.

    5. Angiv din fulde e-mail-adresse under Logon-id (hvis det adskiller sig fra e-mail-adresse).

  4. Benyt følgende fremgangsmåde under Oplysninger om udgående server:

    1. Angiv SMTP-servernavnet under Udgående server. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du finder navnet på den udgående server (SMTP), under Hvordan finder jeg serverindstillingerne? senere i dette emne.

    2. Markér afkrydsningsfeltet ud for Denne server kræver en sikker forbindelse (SSL).

    3. Markér afkrydsningsfeltet ud for Den udgående server kræver godkendelse, og klik derefter på Næste.

  5. Klik på Udfør på siden De nye kontoindstillinger er fuldført.

  6. Klik på Luk på siden Konti.

  7. Hvis du bruger IMAP4, og dialogboksen Vis/skjul IMAP-mapper vises, skal du benytte brugergrænsefladen i Windows Live Mail til at vælge, hvilke mapper du vil synkronisere mellem serveren og den lokale computer, og derefter klikke på OK. Klik derefter på OK.

Hvordan finder jeg serverindstillingerne?

Inden du konfigurerer et POP3- eller IMAP4-e-mail-program, skal du slå dine egne POP3-, IMAP4- og SMTP-serverindstillinger op.

I denne video får du oplysninger om, hvordan du finder serverindstillingerne til dit POP- eller IMAP-e-mail-program.

Log på din e-mail-konto med Outlook Web App for at finde serverindstillingerne. Når du er logget på, skal du klikke på Indstillinger > Se alle indstillinger > Konto > Min konto > Indstillinger for POP-, IMAP- og SMTP-adgang. POP3-, IMAP4- og SMTP-servernavnet og andre indstillinger, du muligvis skal angive, står på siden Protokolindstillinger under POP-indstilling eller IMAP-indstilling og SMTP-indstilling.

Bemærk

Hvis der står Ikke tilgængelig ud for POP-indstilling, IMAP-indstilling og SMTP-indstilling, er din konto måske ikke konfigureret til at bruge POP- eller IMAP-e-mail-programmer. Du kan få flere oplysninger ved at kontakte den person, som administrerer din e-mail-konto.

Hvad skal jeg ellers vide?

  • Hvis du ikke ved, om du skal bruge POP3 eller IMAP4, skal du overveje at bruge IMAP4, som understøtter flere funktioner.

  • Hvis din e-mail-konto kræver registrering, skal du registrere den, første gang du logger på Outlook Web App. Hvis du forsøger at oprette forbindelse til din e-mail-konto via POP3 eller IMAP4, vil det ikke lykkes, før du har registreret kontoen via Outlook Web App. Når du har logget på din konto, skal du logge af. Forsøg derefter at oprette forbindelse ved hjælp af dit POP3- eller IMAP4-program. Du kan finde oplysninger om, hvordan du logger på kontoen ved hjælp af Outlook Web App, under Sådan logger du på din e-mail ved hjælp af en webbrowser (artiklen er evt. på engelsk). Hvis du har problemer med at logge på, skal du se Ofte stillede spørgsmål: Problemer med logon og adgangskoder (artiklen er evt. på engelsk) eller kontakte den person, som administrerer din e-mail-konto.

  • Hvis det ikke lykkes for Windows Live Mail at oprette forbindelse, efter du har fulgt denne procedure, kan du kontrollere, om du bruger den korrekte godkendelsesindstilling. Du kan kontrollere dette ved at gøre følgende:

    1. Klik på Konti i menuen Funktioner.

    2. Vælg kontoen på siden Konti, og klik derefter på Egenskaber.

    3. På siden Egenskaber for din konto skal du sørge for, at Log på ved hjælp af godkendelse i klar tekst er valgt i fanen Servere.

  • Hvis du bruger IMAP4, gemmer Windows Live Mail altid en kopi af en meddelelse på serveren, efter at du har downloadet en kopi til den lokale computer. Hvis du bruger POP3, gemmer Windows Live Mail som standard en kopi af meddelelserne på serveren. Hvis du bruger POP3, kan du konfigurere Windows Live Mail til at fjerne kopien af en meddelelse fra serveren, når du henter den til den lokale computer. Det er en god ide at bevare en kopi af dine meddelelser på serveren, da du så kan få adgang til dine meddelelser fra et andet mailprogram. Du kan konfigurere Windows Live Mail til at fjerne en kopi fra serveren på følgende måde:

    1. Klik på Konti i menuen Funktioner.

    2. Vælg kontoen på siden Konti, og klik derefter på Egenskaber.

    3. Kontrollér, at indstillingen Gem en kopi af meddelelserne på serveren ikke er valgt under Levering ved at klikke på fanen Avanceret på siden Egenskaber for din konto.

Hvad nu, hvis jeg gerne vil vide mere?