Oprette bogføringsdefinitioner

Anvendes på: Microsoft Dynamics AX 2012 R3, Microsoft Dynamics AX 2012 R2, Microsoft Dynamics AX 2012 Feature Pack, Microsoft Dynamics AX 2012

Bogføringsdefinitioner bruges til at definere, hvilke finanslinjeposter der genereres, når en oprindelig postering opfylder de søgekriterier, du har angivet i bogføringsdefinitionen.

Hvis du arbejder i den offentlige sektor og bruger generelle budgetreservationer, se også Konfigurere regler for generel budgetreservation og reservationstyper (offentlig sektor).

Når du har oprettet bogføringsdefinitioner, skal du tildele dem til posteringstyper vha. formen Definitioner af posteringsbogføring. Definitioner af posteringsbogføring angiver posteringsattributter såsom varekoder for indkøbsordrer eller kontokoder for kreditorfakturaer. De identificerer også, hvilke bogføringsdefinitioner der skal bruges med en bestemt posteringstype. Du kan finde flere oplysninger i Knytte bogføringsdefinitioner til posteringsbogføringstyper.

Forudsætninger

  • Hvis du vil bruge bogføringsdefinitioner i forbindelse med budgetregisterposter, skal du foretage følgende valg:

    • Markér afkrydsningsfeltet Aktivér budgetdisponering i oversigtspanelet Konteringsregler i formen Økonomiparametre.

    • Vælg en budgetkladde i formen Budgetparametre.

  • Hvis konfigurationsnøglen Public Sector er valgt, skal du gøre følgende for at bruge bogføringsdefinitioner til ultimo- og primotransaktioner ved årsafslutning i finansmodulet:

    • Markér afkrydsningsfeltet Opret ultimoposter ved overførsel i oversigtspanelet Årsafslutning i formen Økonomiparametre.

    • Opret en afslutningskonto i formen Hovedkonti - kontoplan: %1.

Oprette bogføringsdefinitioner

  1. Klik på Finans > Opsætning > Bogføring > Bogføringsdefinitioner.

  2. Klik på Ny for at oprette en bogføringsdefinition.

  3. Angiv et navn til og en beskrivelse af bogføringsdefinitionen. Du kan angive flere detaljer i oversigtspanelet Memo.

  4. Vælg det modul, som bogføringsdefinitionen gælder for.

  5. Angiv ikrafttrædelses- og udløbsdato.

    Bemærk

    Klik på Ny version for at redigere en eksisterende bogføringsdefinition, og angiv ny ikrafttrædelses- og udløbsdato. Du kan redigere eller tilføje søgekriterier og fundne poster.

  6. I oversigtspanelet Poster skal du under Sammenlign kriterier klikke på Tilføj og derefter vælge en kontostruktur. Angiv de kontosegmenter i feltet Sammenlign kontonummer, der skal være i den oprindelige postering.

    Bemærk

    Hvis du vil søge efter alle værdier, skal du lade feltet Sammenlign kontonummer være tomt. For eksempel søger du med 11005-BLANK-BLANK efter alle konti, der starter med 11005.

  7. Valgfrit: Hvis du har flere linjer med søgekriterier, kan du angive et tal i feltet Prioritet for at angive den rækkefølge, som søgekriterierne skal behandles i. Linjer med prioritet 1 behandles først.

  8. Under Genererede poster skal du klikke på Tilføj og vælge en kontostruktur. Angiv de kontosegmenter i feltet Genereret kontonummer, hvor der skal oprettes en finanslinje, når der findes et match.

    Bemærk

    Hvis du vil nedarve værdier, skal du lade feltet Genereret kontonummer være tomt.

  9. I feltet Genereret debet/kredit skal du vælge Samme, hvis den genererede post er den samme som den oprindelige post. Vælg Balancere for at afstemme de genererede og de oprindelige poster.

    Forsigtigt

    Hvis du vil generere ultimoposter for den offentlige sektor, skal du vælge Balancere. Den første konto, du angiver, bliver automatisk til modkontoen, også selvom du har markeret Samme.

  10. Valgfrit: Hvis du vil tilknytte en eksisterende bogføringsdefinition, skal du klikke på oversigtspanelet Tilknyttede definitioner og derefter klikke på Tilføj. Tilknyttede bogføringsdefinitioner skal være tilknyttet samme modul.

    Oversigtspanelet Tilknyttede definitioner vises kun, hvis den aktuelle bogføringsdefinition ikke er knyttet til en anden bogføringsdefinition. Hvis den allerede er knyttet til en anden definition, vises oversigtspanelet Brugt som link i.

  11. Valgfrit: Klik på Test for at teste bogføringsdefinitionen. Med testen kan du angive eksempeldata og få vist de systemgenererede finanslinjer, der oprettes ved brug af bogføringsdefinitionen.

Se også

Om bogføringsdefinitioner

Eksempler: Bogføringsdefinitioner

Bogføringsdefinitioner (form)

Knytte bogføringsdefinitioner til posteringsbogføringstyper

Definitioner af posteringsbogføring (form)

Konfigurere regler for generel budgetreservation og reservationstyper (offentlig sektor)